Volodymir Gustov hjælper alle

Volodymir Gustov lever normalt en stil­le tilværelse hos Team CSC Saxo Bank, hvor russeren langt fra hører til blandt de store kanoner.

Men i Touren er hans arbejdsopgaver klare, og med holdets mange gode kort, er der altid arbejde til Gustov.

"Jeg har tre kaptajner, jeg skal hjæl­pe på stigningerne," sagde Volodomir Gustov til TV 2 Sporten med henvisning til Carlos Sastre, Frank og Andy Schleck, der er det danske holds bedste bud til det samlede klassement, når bjergene kommer.

Fredag regner Gustov ikke med, at bjergrytterne kommer i gang for alvor - men det gør en anden af CSC-rytterne.

"Jeg tror, at der slipper en lille gruppe på fire-fem-seks ryttere afsted, og jeg tror på Jens Voigt," sagde russeren.