Sådan gik det danskerne ved OL

16x9

De danske udøvere har været i aktion ved OL i Beijing for sidste gang.

Her kan du se, hvordan det gik hver enkelt af danskerne - listen er bygget op i alfabetisk rækkefølge efter sportsgren.

Atletik
Kuglestød, mænd
Joachim B. Olsen røg ud allerede i kvalifikationen i kuglestød, hvor han med et bedste stød på 19,74 meter var et godt stykke fra finalen

Længespring, mænd
Morten Jensen kiksede kvalifikationen og kom ikke videre til finalen. Hans længste spring var på 7,63 meter - langt fra hans danske rekord på 8,25 meter

Spydkast, kvinder
Christina Scherwin kastede 53,95 meter i kvalifikationen, hvilket rakte til en 24. plads - langt fra en finaleplads

Badminton
Herresingle
Peter Gade nåede til kvartfinalen, hvor han tabte 13-21, 16-21 til kinesiske Lin Dan, der senere vandt finalen

Kenneth Jonasson røg ud allerede i 1. runde, hvor han tabte 21-15, 14-21 og 19-21 til koreaneren Lee Hyunil

Damesingle
Tine Rasmussen tabte meget overraskende til indoneseren Maria Yunatil i 3. runde med 21-18, 19-21 og 14-21

Herredouble
Lars Paaske og Jonas Rasmussen nåede til semifinalen, hvor de tabte til indoneserne Markis Kido og Hendra Setiamanabte med 19-21 og 17-21. Og i bronzekampen tabte de til Jaejin Lee og Jiman Hwang fra Sydkorea i tre sæt med cifrene 21-13, 18-21 og 17-21.

Martin Lundgaard og Jens Eriksen røg ud allerede i 1. runde, hvor de fik store klø af kinesiske Yun Cai og Haifung Fu, der vandt med sætcifrene 21-12 og 21-11.

Damedouble
Lena Frier og Kamilla Juhl Rytter tabte 21-18, 14-21 og 18-21 til det japanske par Kumiko Ogura og Riko Shiota i 1. runde

Mixdouble
Thomas Laybourn og Kamilla Juhl nåede kvartfinalen, hvor de tabte til indoneserne Flandy Limpele og Vi­ta Marissa med 17-21, 21-15 og 17-21

Bordtennis, mænd
Michael Maze var seedet og trådte først ind i OL-turneringen i 3. runde, men her tabte han med 2-4 i sæt til kroaten Primorac

Brydning
Græsk-romersk, 74-kilo, mænd
Mark O. Madsen var færdig ved OL efter blot én enkelt kamp, da danskeren tabte til russeren Varteres Samurgashev

Græsk-romersk, 55 kilo, mænd
Anders Nyblom fik også kun én kamp ved OL. Han var chanceløs mod Park Eun-Chul fra Sydkorea, der kun behøvede to omgange for at sende danskeren ud

Bueskydning
Niels Dall blev i første runde sendt ud af turneringen af den forsvarende olympiske mester Marco Galiazzo. Danskeren scorede 97 point mod italienerens 114.

Også Louise Laursen røg ude i første runde, hvor hun tabte til verdens nummer ni, polske Cwienczek Malgor­zata, med 100 point mod 113.

Cykling
Linjeløb, kvinder
Linda Willumsen var med i det afgørende udbrud, men måtte melde pas i spurten og sluttede som nummer fem

Enkeltstart, kvinder
Linda Villumsen blev nummer 13 ud af 25 - cirka to minutter efter vinderen, Kristin Armstrong fra USA

Linjeløb, mænd
Chris Anker Sørensen gjorde en god figur og blev nummer 12. Nicki Sørensen blev nummer 25, mens Brian Vandborg udgik

Enkeltstart, mænd
Brian Vandborg skuffede fælt ved at blive nummer 33 ud af de 39 deltagere - seks minutter efter vinderen, Fabian Cancellara.

Til gengæld overraskede Chris Anker Sørensen og kørte sig til en flot 19. plads

Banecykling, parløb, mænd
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv måtte nøjes med en sjetteplads i parløbet

Banecykling, 4000 meter holdforfølgelsesløb, mænd
Alex Rasmussen, Michael Færk, Casper Jørgensen, Michael Mørkøv og Jens-Erik Madsen kvalificerede sig til finalen, hvor de dog måtte nøjes med SØLV efter suveræne Storbritannien

Banecykling, pointløb
Daniel Kreutzfeldt sluttede som nummer seks i pointløbet

Mountainbike, mænd
Jakob Fuglsang måtte nøjes med en placering som nummer 25, mens Klaus Nielsen sluttede på 31.-pladsen

BMX, kvinder
Amanda Sørensen nåede til semifinalen, men her styrtede hun og endte sidst

BMX, mænd
Henrik Baltzersen kvalificerede sig til kvartfinalen, men her blev han kun samlet nummer fem og gik ikke videre til semifinalerne

Håndbold
Det danske herrelandshold tabte i kvartfinalen med 24-26 til Kroatien. I de efterfølgende placeringskampe tabte holdet med 27-28 til Rusland, inden det blev til en sejr på 37-26 over Sydkorea i kampen om syvendepladsen.

Kano & kajak
500 meter toerkajak, mænd
Kim Wraae Knudsen og René Holten Poulsen kvalificerede sig til finalen, hvor de fik en flot femteplads

1000 meter toerkajak, mænd
Kim Wraae Knudsen og René Holten vandt SØLV efter Tyskland

500 meter enerkajak, mænd
Kasper Bleibach blev nummer seks i semifinalen og kvalificerede sig ikke til finalen

500 meter enerkajak, kvinder
Henriette Engel Hansen blev nummer otte i semifinalen og kvalificerede sig ikke til finalen

Ridning
Dressur, individuelt
Andreas Helgstrand og prinssesse Nathalie kvalificerede sig til den store finale Grand Prix Kür, hvor de blev henholdsvis nummer 11 og 15, mens Anne van Olst ikke kom videre.

Dressur, hold
Det danske hold med Andreas Helgstrand, prinsesse Nathalie og Anne van Olst vandt BRONZE

Military, individuelt
Peter Flarup måtte trække sig under konkurrencen, fordi hesten Silver Ray havde problemer med bentøjet

Roning
Letvægtsdobbeltsculler, mænd
Mads Rasmussen og Rasmus Quist vandt BRONZE efter Storbritanien på førstepladsen og Grækenland på andenpladsen

Letvægtsdobbeltsculler, kvinder
Juliane Elander og Katrin Olsen formåede lige nøjagtig ikke at komme i finalen, men de vandt B-finalen og blev dermed samlet nummer syv

Letvægtsfirer, mænd
Eskild Ebbesen, Thomas Ebert, Morten Jørgensen og Mads Andersen vandt GULD i suveræn stil foran Polen og Canada

Toer uden styrmand, mænd
Morten Ølgaard og Thomas Larsen nåede til semifinalen, hvor de dog endte sidst og langt fra den tredjeplads, der havde givet adgang til finalen

Sejlsport
Windsurfing for mænd
Jonas Kældsø sluttede på en samlet 24.-plads

Windsurfing for kvinder
Bettina Honoré sluttede på en samlet 19.-plads.

Laserjolle
Anders Nyholms sluttede på en samlet 13.-plads

Finnjolle
Jonas Høgh-Christensen sluttede på en samlet 6. plads.

49'er
Martin Kirketerp og Jonas Warrer vandt GULD efter et drama, hvor danskernes sejr blev anket til den internationale sportsdomstol CAS af Spanien og Italien, der var utilfredse med, at danskerne sejlede i en lånt, kroatisk båd i finalesejladsen, efter masten på danskernes egen båd var knækket.

CAS gav dog danskerne medhold og lod dem beholde deres guldmedaljer.

Skydning
Skeetskydning
Anders Golding blev samlet nummer 25 med 112 ud af 125 lerduer og var langt fra en finaleplads

Svømming
50 meter fri, kvinder
Jeanette Ottesen blev nummer fire i sin semifinale i tiden 24,86 sekunder, men det var ikke nok til en finaleplads

100 meter fri, kvinder
Jeanette Ottesen blev nummer fem i finalen i tiden 54,06 sekunder

100 meter bryst, kvinder
Jeanette Ottesen svømmede med tiden 59,29 sekunder i sin semifinale langt under vanlig standard og kom ikke i finalen

200 meter fri, kvinder
Louise Jansen blev nummer fire i sit indledende heat og gik dermed ikke videre til semifinalen

200 meter butterfly, kvinder
Micha Østergaard opnåede en femteplads i sin semifinale og kvalificerede sig ikke til finalen

200 meter medley, kvinder
Julie Hjort-Hansen nåede til semifinalen, hvor hun var ni hundrededele af et sekund fra at kvalificere sig til finalen

4x200 meter, kvinder
Danmarks kvinder satte dansk rekord, men kom ikke videre fra de indledende heats

400 meter fri, kvinder
Lotte Friis satte dansk og nordisk rekord, men kom ikke i finalen

800 meter fri, kvinder
Lotte Friis vandt BRONZE i tiden 8.23,03 minutter - otte hundreddele af ét sekund foran nummer fire

50 meter fri, mænd
Jakob Andkjær blev blot nummer syv i sit indledende heat og kvalificerede sig ikke til semifinalerne

100 meter fri, mænd
Jakob Andkjær sluttede i tiden 49,25 sekunder - et stykke fra sin rekord - og kom ikke videre fra de indledende heats

100 meter butterfly, mænd
Jakob Andkjær vandt sit indledende heat og satte med tiden 52,25 sekunder dansk rekord. Det var dog ikke nok til at gå videre

200 meter medley, mænd
Chris Christensen kom ikke videre fra de indledende heats

200 meter bryst, mænd
Chris Christensen kom ikke videre fra sit indledende heat. Danskeren skulle have svømmet over to sekunder hurtigere for at nå semifinalen

200 meter fri, mænd
Jon Rud satte personlig rekord med tiden 1.48,96 minutter, men kom ikke videre fra de indledende heats

1500 meter fri, mænd
Mads Glæsner forbedrede den nordiske rekord med ni sekunder, da han svømmede i tiden 15.03.33 minutter. Men det var ikke nok til en finaleplads

Tennis
Caroline Wozniacki nåede til 3. runde, hvor hun tabte 6-7, 2-6 til russiske Elena Dementieva, der senere vandt turneringen

Trampolin
Peter Jensen blev samlet nummer 10 i kvalifikationen, hvor kun de otte bedste gik videre til finalen

Triatlon
Rasmus Henning måtte nøjes med en 8. plads, efter han blev sat på den afsluttende 10 kilometers løbetur