Viborg fyrer cheftræner Eklund

16x9

Svingende resultater i de seneste otte kampe betyder, at ledelsen i Viasat Divisions-klubben Viborg har valgt at fyre cheftræner Hans Eklund.

Klubben har valgt at gøre brug af en opsigel­sesklausul i svenskerens kontrakt, der betyder, at samarbejdet bliver stoppet med øjeblikkelig virkning.

"De svigtende resultater på det senes­te stemmer ikke overens med målsæt­ningen om oprykning, og vi har derfor i tide ønsket at skabe en forandring. De resterende 11 kampe i Viasat Divi­sionen bliver en ekstrem hård ud­fordring i forhold til at indfri vores målsætning. Indsatsen har på det seneste ikke været tilfredsstillende, og det forventes, at alle finder ekstra ressourcer og udviser højt engagement, både til den daglige træning og i kamp," skriver klubben i en pressemeddelelse.

Søren Frederiksen overtager trænings­ansvaret i Viborg. Den jyske klub er placeret som nummer to i Viasat Divisionen.