Jørgen Leth beundrer Kyllingen

16x9

Den erfarne cykelkommentator Jørgen Leth hylder den danske cykelrytter Michael Rasmussen. "Kyllingen" er i Jørgens Leths øjne en helt.

"I min tid som jazz-kritiker beundrede jeg meget de folk, som brændte op på kunstens alter og døde af det. Helt uforbeholdent. Jeg har altid beundret dem, der var mest betændte. Rimbaud for eksempel. Det er en af mine helte. Det samme i sporten. Michael Rasmus­sen, Marco Pantani og Fausto Coppi. De mest skrøbelige. Dem der brænder op," siger Jørgen Leth til det nye kulturel­le tidsskrift "Turbulens.net".

Michael Rasmussen har lige nu karantæne fordi han løj om sine opholdssteder op til Tour de France i 2007. Straffen på to års udelukkelse fra cykelsporten er langt fra i orden ifølge cykelentusiasten Jørgen Leth.

"Michael Rasmussen er for mig netop billedet på en munk, der renser sig ved ekstrem lidelse, og som spekulerer i lidelsens motor. Det er utroligt asketisk. Derfor var det også uretfærdigt, at han blev hamret på en overtrædelse, for det er ikke det, der er humlen i hans sag. Det er hans totale fravalg af et normalt liv," fastslår Jørgen Leth.

Artiklen i "Turbulens.net" er en samtale mellem Jørgen Leth og Sverre Raffnsøe, som er filosof på Copenhagen Business School. Cykelsporten bliver fremhævet som et smukt billede på det moderne menneskes liv og situation.

"Vores moderne fascination af cykelsport er ikke tilfældig. I cykelsporten genfinder vi nemlig i forstørret og kondenseret form nogle af de her træk fra vores almindelige socialitet. Kravet om at være på kanten af sig selv, at skulle overskride sig selv, alt i mens man er på vej imod et eller andet uklart mål, som fortoner sig i det fjerne. Som målet på bjergtoppen, der skjuler sig bag skyerne," siger Sverre Raffnsøe.

"Derfor forfalder vi også nemt til at se meget moralsk på doping. Netop fordi den minder os om og tydeliggør bagsiden af det projekt, vi alle i forskellig grad er ude i. Genspejlingen gør det svært at acceptere. Vi vil ikke vide af, at depressionen lurer, at det skulle være nødvendigt med hjælpemidler som doping. Vi benytter os jo nærmest alle af forskellige justerings og optimerings-teknikker i den her medicinerede normalitet, vi er på vej imod." forklarer filosoffen videre.

Den udlægning tilslutter Jørgen Leth sig. Det er netop alt det, som ikke er perfekt, der gør sporten og livet smukt.

"Vi mangler det vidunderligt beskidte. Snavset i sporten og de her cykelløb, som jeg elsker, hvor alt muligt ondt og dårligt er med. Kaoset og uheldene. Og doping," siger Jørgen Leth.