Husker du? Danske hold i CL

16x9
FCK - det mest succesrige danske hold i Champions League Foto: Scanpix

I alt tre forskellige danske hold har været i Champions Leagues gruppespil. AaB, Brøndby og FC København. Men kan du huske hvordan det er gået for de danske legionærer ude i fodbold-Europa? Sporten.tv2.dk giver dig overblikket.

1995: AaB, fire point
Kvalificerede sig på grund af en bestikkelsessag mod Dynamo Kiev. AaB startede med at slå Panathinaikos med 2-1, men derefter gik det ned af bakke for AaB. Fire nederlag på stribe gjorde, at uafgjort 2-2 mod FC Porto i sidste spillerunde blot var pynt.

1998: Brøndby, tre point
Danskerne var i pulje med Bayern München, Barcelona og Manchester United. Derfor var det ingen overraskelse, at danskerne røg ud med en målscore på -14. Det blev dog til en fornem hjemmesejr på 2-1 over Bayern München.

2006: FC København, syv point
Helt uhørt sluttede FC København på puljens sidsteplads med syv point. Hjemmesejre mod Celtic (3-1) og Manchester United (1-0) var flotte højdepunkter i en succesfuld dansk deltagelse.

2008: AaB, seks point
Nordjyderne blev det første danske hold nogensinde, der gik videre fra gruppespillet. Dog via tredjepladsen i puljen, der gav adgang til Europa League. En flot 2-2 kamp på Old Trafford blev kulminationen på en flot deltagelse.

2010: FC København, syv point (indtil videre)
Med en sejr i sidste puljekamp mod Panathinaikos kan "løverne" sikre sig deltagelse videre i Champions League. Den imponerende indsats byder blandt andet på en udesejr på 2-0 over Panathinaikos og uafgjort 1-1 mod FC Barcelona.