Jubler over otte måneders pause

16x9

Ex-landsholdsspilleren Kamilla Kristensen misser det meste af den kommende sæson i Håndboldligaen - men hun er jublende glad alligevel.

HC Odense-profilen er nemlig gravid og skal føde til december. Men det betyder, at hun først kan spille håndboldkampe igen engang til foråret.

"Når vi starter op igen (i HC Odense. red.) den 23. juli, så kan jeg ikke deltage i træninger, hvor der er hård fysisk kropskontakt. Så det bliver kun til fysisk træning indtil december, hvor jeg er sat til at føde," siger Kamilla Kristensen til sporten.tv2.dk.

Klar til slutspillet
"Hvis alt går, som det skal efter fødslen, så er jeg nok tilbage i slutningen af februar eller starten af marts, så jeg kan nå slutspillet," siger Kamilla Kristensen med et smil til sporten.tv2.dk

Smilet er dog nok ironisk. I hvert fald endte HC Odense tredjesidst i gruppespillet i den seneste sæson og var ikke i nærheden af slutspillet - og det kommer fynboerne sandsynligvis heller ikke i den kommende sæson.

Kamilla Kristiansen danner i øvrigt par med den tidligere GOG-spiller og nuværende cheftræner i GOG, Jakob Larsen.