Ny klub til Olafur Stefansson

16x9

Han har tidligere været verdens uden sammenligning bedste højre back. Islandske Olafur Stefansson tog efter OL i London en pause fra håndbolden, hvor den aldrende stjerne skulle komme sig efter en hård sæson i danske AG København.

Nu er det så omsider tid til, at den 39-årige Stefansson gør comeback, men det bliver en lidt overraskende klub, der får glæde af islændingens håndboldforståelse.

Lakhwiya Sports Club i Qatar har ifølge handball-planet.com underskrevet en et årig kontrakt med Stefansson, der starter fra januar af.

Klubbens ambitioner er at blive nationale mestrer, og til det får de altså nu en rutineret hjælp.

Olafur Stefansson har spillet 329 landskampe, hvor han har sendt bolden i mål 1562 gange, han har vundet Champions League med spanske Ciudad Real og er konstant blevet regnet for en af verdens bedste højre backs igennem hele sin karriere.

Sidste sæson var Olafur Stefansson med til at spille AG København i Final 4.