Michael Rasmussen: Jeg har snydt og løjet

16x9
Michael Rasmussen, doping, pressemøde, 2013 Foto: Scanpix

Den danske cykelrytter Michael Rasmussen meddelte som ventet, at han har været dopet fra 1998 til 2010, at han har været dopet og stopper sin karriere.

Her er hele Michael Rasmussen udtalelse fra pressemødet:

- Jeg meddeler ,at jeg fra i dag har indstillet min cykelkarriere, som aktiv cykelrytter.

- Grunden til dette er, at jeg har valgt at indgå et samarbejde med de relevante antidopingmyndigheder for at hjælpe med at løse cykelsportens alvorligste krise
nogensinde.

- De relevante myndigheder i mit tilfælde er : ADD som er Antidoping Danmark, Wada, som er den internationale antidoping organisation samt doping myndighederne i henholdsvis
Holland og USA.

- Konsekvensen af mit samarbejde vil munde ud i en suspention efter deres ønske, som jeg er klar til at modtage.

- Jeg har benyttet mig af dopingmidler og -metoder i perioden 1998-2010. Det drejer sig om EPO, væksthormon, testosteron, DHEA, Insulin, IGF-1, Kortison og
blodtransfusioner.

- Hvad jeg specifik har benyttet mig af hvornår og hvordan, det er antidoping myndighederne blevet informeret om. Min samarbejdsaftale med dem bygger på en
fortrolighed, der gør, at jeg ikke kan give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt. Det tidspunkt kommer muligvis senere.

- Jeg er godt klar over at jeg har snydt, jeg løjet og jeg bedraget folk og andre atleter. Der er jeg parat til at råde bod på og er klar til at tage min straf.

- Samtidig vil jeg godt udtrykke min enorme taknemlighed overfor Christina og Claus, som har været fantastiske både i forbindelse med opbygningen af cykelholdet, men i særdeleshed i den sidste meget svære tid, som min familie og jeg har gennemlevet. Jeg står i dyb gæld til dem begge.

- Når jeg rejser mig og går ud fra dette lokale ,så er det som en lettet mand. Så bærer jeg ikke længere rundt på den byrde, der også har tynget mig i så mange år. Og jeg er glad for, ikke at skulle lyve længere. Jeg vil gerne takke mine fans gennem mange år, for den utroligt store opbakning og tak til jer fordi I kom i dag.