Ekstatisk Rikke Møller: Shit, mand !!

16x9
Rikke Møller Pedersen sætter verdensrekord Foto: Scanpix

Rikke Møller Pedersen har netop sat verdensrekord i 200 meter bryst ved VM i Barcelona i tiden 2.19.11.

Og det er en bedrift, der naturligvis vækker glæde ved bassinet i Barcelona.

- Det er helt vildt vildt…shit mand!!!, siger den lykkelige rekordholder til tv2.dk.

- Det var så fedt, det var som om at hele publikum heppede på mig. Det sker bare ikke, at hele hallen heppede på mig - shit, det sker bare ikke. Hvornår sker det,  at hele verden hepper på en? Det var så fedt. Jeg kunne virkelig mærke al den energi, siger Rikke Møller Pedersen, der håber på, at hendes præstation kan anspore holdkammeraterne.

- Jeg er spændt på at se, hvad de andre gør - om det smitter af på de andre piger i den anden semifinale. Jeg er spændt på, hvad min træner siger., om hvad vi evt. kan rette op på til finalen, siger Rikke Møller Pedersen til tv2.dk.