Putin vinder svømmepris trods dopingsager

16x9
Valdimir Putin er blevet tildelt en pris af Det Internationale Svømmeforbund. Foto: Scanpix

Den russiske præsident Vladimir Putin er blevet tildelt den højeste anerkendelse af Det Internationale Svømmeforbund (FINA), skriver nyhedsbureauet Associated Press.

FINA-ordenen gives til "statsledere eller personer af høj værdighed, der har opnået bemærkelsesværdige bedrifter inden for svømmeverdenen".

Svømmeforbundet giver Putin ordenen som anerkendelse af hans store støtte og engagement i vandsporten, hedder det blandt andet i en pressemeddelelse.

- Putins støtte til svømmesporten bidrager i høj grad til at styrke foreningen mellem nationer i ånden af fred og venskab, lyder det fra FINA's præsident Julio Maglione.

Næste år afholdes verdensmesterskaberne i den russiske by Kazan.

Tildelingen af prisen til Vladimir Putin har dog vakt en del kritik, da netop Rusland har været involveret i en række dopingsager, som kan betyde, at landet suspenderes fra konkurrencer.

Blandt de russiske svømmere, der er blevet suspenderet inden for de seneste to år, er den russiske verdensrekordholder Yuliya Efimova.