Skøjteprinsesse benægter stadig skyld i overfald på rival

Du kan se sportsdokumentaren Harding og Kerrigan - skandale på isen på TV 2 PLAY

Var kunstskøjteløberen Tonya Harding involveret i det planlagte overfald på rivalen Nancy Kerrigan kort før OL i 1994?

Spørgsmålet er forblevet ubesvaret i mere end 20 år, og i ESPN’s sportsdokumentar taler den kontroversielle skøjteløber ud om månederne omkring en af OL-historiens største skandaler.

- Alle tror, det var mig, der gjorde det, siger Tonya Harding, der dog fortsat nægter at have været involveret i planlægningen af overfaldet på ærkerivalen Nancy Kerrigan i januar 1994.

- Selvfølgelig ikke, forsikrer hun.

Se optagelser fra sekunderne efter overfaldet i videoen herunder:

Hardings bodyguard ville brække benet på guldfavoritten
I januar 1994 var hun og rivalen Nancy Kerrigan i gang med at kvalificere sig til vinter-OL, da en mand lige pludselig angreb Nancy Kerrigan med en politistav ved de amerikanske mesterskaber, der også fungerede som kvalifikationsstævne til OL.

Nancy Kerrigan måtte udgå med en knæskade, og Tonya Harding vandt efterfølgende de amerikanske mesterskaber.

I ugerne efter overfaldet kom det frem, at det var Tonya Hardings bodyguard, der overfaldt Nancy Kerrigan – og det var Tonya Hardings mand, der havde planlagt overfaldet.

Alle troede, Harding var skyldig
Alle øjne blev rettet mod Tonya Harding, der dog nægtede at have haft noget med overfaldet at gøre.

Det lykkedes begge kunstskøjteløbere at kvalificere sig til De Olympiske Lege, hvor de var en del af det amerikanske OL-hold og storfavoritter til guldmedaljen.

Finalen i isdans for damer i 1994 er stadig det mest sete OL-program i sportshistorien.

Overfaldsmanden slog på hendes knæ i håb om at brække benet. Selv om hun blev alvorligt skadet, brækkede benet ikke
Overfaldsmanden slog på hendes knæ i håb om at brække benet. Selv om hun blev alvorligt skadet, brækkede benet ikke Foto: TV 2

Harding: Derfor erklærede jeg mig skyldig
Efter OL erklærede Tonya Harding sig skyldig, men kun i, at hun havde dækket over forbrydelsen over for det amerikanske forbundspoliti, FBI, da hun – efter overfaldet – fandt ud af, at hendes mand og bodyguard stod bag.

- Jeg erklærede mig skyldig for ikke at blive retsforfulgt. Ifølge min advokat kunne jeg enten gøre det eller få et års fængsel, siger Tonya Harding, der blev skilt fra sin mand og gav FBI oplysninger, der bekræftede hans medvirken.

- Jeg tilstod, at jeg vidste, hvad der var sket, efter at forbrydelsen fandt sted, men fordi jeg ikke meldte det, hindrede jeg retten i at gå sin gang, forklarer hun.

Nancy Kerrigan har ikke ønsket at medvirke i sportsdokumentaren, da hun helst vil glemme skandalen, der udspillede sig i månederne omkring OL i Norge i 1994.

Tonya Harding blev udelukket fra isdans-konkurrencer på livstid og startede senere en boksekarriere
Tonya Harding blev udelukket fra isdans-konkurrencer på livstid og startede senere en boksekarriere Foto: TV 2

Få hele historien bag skandalen på is, og find ud af, hvem der snuppede guldmedaljen ved OL i Lillehammer i 1994 i sportsdokumentaren på TV 2 PLAY.

Se hele dokumentaren på TV 2 PLAY

Se hele dokumentaren på TV 2 PLAY

USA håber på en guldmedalje i kunstskøjteløb til De Olympiske Vinterlege i februar i 1994, og to meget forskellige, men lige fascinerende, skøjteløbere kan begge gå hele vejen.

Den ene er Nancy Kerrigan, en elegant brunette fra Massachusetts, og den anden er Tonya Harding, en temperamentsfuld blondine fra Oregon.

6. januar 1994 sker der det helt uventede, at Kerrigan bliver slået over knæet med en politistav af en ukendt gerningsmand efter en fællestræning med landsholdet.

Dokumentarfilmen giver et nyt blik på begivenhederne med nye og afslørende interview med folk fra både Kerrigan- og Harding-lejren.