Officielt: FC Vestsjælland begæret konkurs

De økonomiske problemer har fået en sørgelig udgang for 1. Divisionsklubben

Bestyrelsen i FC Vestsjælland begærer 1. divisionsklubben konkurs. Det bekræfter bestyrelsesformand Kurt Andersen over for Ritzau mandag eftermiddag.

Tidligere på dagen kom det frem, at spillerne i klubben ikke har fået udbtalt løn for november måned som følge af økonomiske problemer.

I sidste sæson var FC Vestsjælland en del af Superligaen, og siden nedrykningen til landets bedste række, har klubben kæmpet med økonomien.

Allerede i sidste uge kom det frem, at FC Vestsjælland havde et underskud i millionklassen, som skulle lukkes inden årsskiftet, hvis en konkursbegæring skulle undgås.

- Vi står over for et stort problem. Det er meget alvorligt, og vi arbejder på højtryk for at skaffe penge, sagde klubbens direktør, Gert Hansen, i den forbindelse til TV 2 SPORT.