Storbritanniens OL-atleter kom hjem til kæmpe bagagemareridt

16x9
Storbritanniens OL-hold havde 900 identiske tasker med til - og hjem fra - Rio de Janeiro. Foto: Twitter, @TeamGB

Storbritanniens OL-hold havde 900 identiske tasker med hjem fra Rio - og det gav en del besvær ved bagagebåndet i lufthavnen.

På papiret virkede det måske som en fed idé, da Storbritanniens OL-atleter fik udleveret identiske tasker til legene i Rio som en del af 'uniformen' - men i praksis er virkeligheden dog en helt anden.

Det stod fuldstændigt klart, da atleterne tirsdag vendte hjem fra Brasilien og skulle afhente bagagen i lufthavnen, for da de 900 identiske tasker rullede frem på bagagebåndet, var forvirringen naturligvis total.

De britiske atleter tog dog oplevelsen med højt humør - og dokumenterede hele situationen på Twitter.

Alex Gregory, guldvinder i roning:

Matt Langridge, guldvinder i roning:

Gymnasten Becky Downie filmede hele roderiet:

Luke Patience, bronzevinder i sejlsport, fik nok brug for leve op til sit efternavn...

...og sejleren Sophie Ainsworth tog situationen med et smil.

Skeetskyder Elena Allen bemærkede, at det tog 'et stykke tid' at få taskerne forenet med deres ejermænd og -kvinder.

Løberne Richard Kilty og Aly Dixon, samt trampolin-gymnasten Kat Driscoll fik alle deres tasker...

...og længdespringeren Jazmin Sawyers så ud til at være specielt glad for at være blevet genforenet med sine tasker.

At dømme ud fra tidsstemplerne på de tidligste tweets fra de britiske atleter lader det til, at det tog dem næsten fire timer at få styr på bagagesituationen og komme ud af lufthavnen - som om hjemturen fra Rio ikke allerede var lang nok.