Astmamedicin øger chancerne for medaljer: Så stor er effekten reelt

Astma og eliteidræt går i højere grad hånd i hånd. Rygter om medicinens præstationsfremmende evner kan være årsagen. Men er der reelt noget at hente?

- Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg havde taget noget, som muligvis kunne have forbedret mig. ’Så nu er jeg nok forbedret’, tænkte jeg.

Sådan sagde triatlet og ikke-astmatiker Line Bonde i forbindelse med et SportsLab-forsøg, hvor forskere fra Bispebjerg Hospital havde givet hende astmamedicin for første gang i hendes liv og max-testet hende for - forhåbentlig - at kunne måle virkningen af medicinen. 

Men hvorfor virker det som en selvfølgelighed for en toptrænet atlet som Line Bonde, at astmamedicin er præstationsfremmende? Måske fordi der i højere grad bliver hevet medaljer hjem af eliteudøvere, som tager astmamedicin – og der er også flere danske af slagsen.

Større chance for medaljer til astmatikere

Mellem 7 og 10 % af den danske befolkning lider af astma, mens det ifølge Vibeke Backer, der er professor, overlæge, dr. med. på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, er hele 40 % af de danske eliteidrætsudøvere inden for cykelsport, roning, langrend og ikke mindst svømning, som har diagnosen.

Pernille Blume, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen er blot tre ud af de op mod 60 % danske elitesvømmere, som lider af astma. Trods lungesygdommen præsterer de på verdensplan, senest hev de hver mindst én medalje med hjem fra OL i Rio i sommer.   

- Det er tankevækkende, at hvis man kigger på de Olympiske Lege, så er der visse sportsgrene, hvor dem, der bruger beta2-agonister, altså astmamedicin, har relative større chancer at vinde en medalje til OL, siger Morten Hostrup, der er adjunkt i integreret fysiologi ved Københavns Universitet og lungemedicinsk forskningsenhed ved Bispebjerg Hospital.

Det er ligesom rygere. Når de ryger, så inhalerer de for at få nikotinen ud i systemet. Det er lidt det samme med astmamedicin.

Morten Hostrup, adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring

Og der er ikke noget nyt i, at astmatikere klarer sig godt ved et OL, faktisk er det nærmere en tendens.

- Det har været konsistent gennem de sidste mange år, både ved sommer- og vinter-OL. Det ser ud som om, at du i hvert fald i svømning og cykling har større chancer for at vinde en OL-medalje, hvis du tager astmamedicin, siger Morten Hostrup.

Derfor er det vel egentlig også en naturlig reaktion fra sportsentusiaster verdenen over, at mistænkeligheden trænger sig på. SportsLab har sat sig for at undersøge, hvilken effekt medicinen egentlig har – både på en astmatiker og en rask.

30 sekunder med max gas

- Jeg har fået kommentaren; ”Nå, du har også astma,” og det er sådan lidt, lad nu vær. Gu’ fanden jeg har da astma, ellers ville jeg da ikke tage medicinen. Jeg synes, det er et skråplan at komme ud på, hvis man ikke har brug for det.

Sådan lyder det fra den danske jernkvinde Michelle Vesterby, der har haft astma siden hun var 12 år og har siden oplevet mistænkeligheden fra omverdenen, fordi hun tager astmamedicin. Michelle har sammen med 22-årige Line Bonde sagt ja til at deltage i astmaforsøget.

- Jeg tænker, at det bliver rigtig spændende, og det bliver sjovt at prøve, fordi jeg aldrig har taget astmamedicin. Inden vi fik det hele på plads, var jeg faktisk lidt bekymret for, om det ville påvirke mig i forhold til mine stævner vinteren over, så det ville gå ind under som doping, siger Line Bonde.

Line Bonde har dyrket triatlon i 2 år, og var yngste dansker, som gennemførte VM på Hawaii i september.

Line Bonde har dyrket triatlon i 2 år og var yngste dansker, som gennemførte VM på Hawaii i september.
Line Bonde har dyrket triatlon i 2 år og var yngste dansker, som gennemførte VM på Hawaii i september. Foto: TV 2 SPORT

Testen, som forsker Morten Hostrup har valgt til at teste de to toptrænede idrætsudøvere i, er en wingate-test, hvor øvelsen er at give sig fuldt ud i 30 sekunder.

- Den viser, hvor stor kraftudvikling de kan lave. Derudover kan man se, hvor hurtigt de falder i watt, som testen skrider frem, hvilket også kan være et mål for trætheden, forklarer Morten Hostrup.  

Michelle Vesterby bruger til dagligt forebyggende astmamedicin samt den mere akutte medicin, ’Innovair’, lige før træning og konkurrence, og det er den, som begge atleter skal tage i dag.

- De skal have 2 sug hver, og det er ganske almindeligt og helt lovligt. Innovair består af to stoffer, et forebyggende som ikke er præstationsfremmende og noget akut luftudvidende, som er det, der kan være præstationsfremmende, siger Vibeke Backer, professor, overlæge, dr. med. på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

Michelle Vesterby udviklede astma som 12-årig, hvor hun gik til svømning.
Michelle Vesterby udviklede astma som 12-årig, hvor hun gik til svømning. Foto: TV 2 SPORT

For at få den bedst mulige indikation af hvordan stoffet virker, har Michelle Vesterby ikke taget sin forebyggende medicin.

- Nu har jeg i to dage op til forsøget ikke brugt min astmamedicin, og i går fik jeg en kommentar af en ven, som sagde, du lyder da lige som et damplokomotiv, siger hun.

Udholdenhedsatleter rammes hårdest

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, hvor de typiske symptomer er åndenød, hoste og hvæsende vejrtrækning. Forekomsten af sygdommen er som tidligere skrevet langt større blandt eliteatleter end hos resten af befolkningen, og variationen er også stor sportsgrenene imellem.

- Elitesportsudøvere river deres luftveje op gennem deres sport ved den dybe, tunge vejrtrækning, og det er også derfor, det kun er udholdenhedssport, der har den øgede forekomst. Det er ikke teamsport, såsom håndbold og fodbold, forklarer professor og overlæge Vibeke Backer.

Det vil være lidt ligesom, hvis man får et adrenalinkick. Det er primært de effekter, det her på muskulaturen. Det vil gøre sådan, at du kan reagere hurtigere og udvikle noget mere kraft.

Morten Hostrup, adjunkt hos Institut for Idræt og Ernæring.

Og den forklaring understøttes af Michelle Vesterby, som man uden tøven kan kalde en udholdenhedsatlet. Hun oplever nemlig det samme i praksis.

- Jeg tror på, at det er noget, der kommer af den sport, jeg laver. Simpelthen at mine lunger bliver belastet mere end normalt.

Og derfor mener hun da også, at det er interessant at få så vidt muligt afklaret virkningen af den medicin, hun har taget i størstedelen af sit liv, så man kan udrydde de fordomme, som følger med det at tage astmamedicin.

- Det er rigtig vigtigt at få belyst, at det er noget med den ekstremsport, som vi dyrker, som gør, at vi eliteudøvere har astma. Man skal kun tage astmamedicin, hvis man har astma, understreger Michelle Vesterby.

Kom nu, kom nu, du kan godt

Michelle er ved at være klar til første test uden hendes livsvigtige makker, astmamedicinen. Lungefunktionen er målt, og hun sidder klar til et halv minuts sprint på laboratoriecyklen i kælderen på Københavns Universitet. Hun ruller stille og roligt afsted, mens Morten instruerer hende i at øge kadencen.

- Om lidt sætter vi masser af vægt og modstand på, og så du skal koncentrere dig om fortsat at holde det høje tempo, forklarer han.

Michelle nikker. Og pludselig høres et lille puf fra cyklen, og man kan se både på vægtskiveantallet og i Michelles øjne, hvordan modstanden melder sin ankomst.

- Kom nu, du kan godt. Kom nu, kom nu, kom nu. Træd, træd, træd, råber Morten samtlige 30 sekunder, testen varer.  

Det er til at høre, at han er vant til at forske og teste personer, som skal give sig fuldt ud. Der bliver stille, og rummet fyldes af Michelles pibende og hvæsende vejrtrækning, som Morten havde forudset inden forsøget, idet hun ikke havde taget sin astmamedicin.

- 30 sekunder kan føles som virkelig lang tid. Jeg har kunnet høre piben fra mine lunger lige siden i går, og den er også slem nu, siger Michelle, mens hun hiver efter vejret.

Kort tid efter sidder Line klar på cyklen, hun mangler ingenting, alt er, som det plejer. Hun er gennem samme procedure, hvorefter det er tid til pause og derefter astmamedicinering.   

Medicinen tages ud i systemet

Morten Hostrup har i flere år forsket i sammenhængen mellem astmamedicin og sportspræstationer, og der er flere indikationer på, at man ikke kan komme udenom, at astmamedicin kan have en præstationsfremmende effekt – men det er ikke nødvindigvis i luftvejene, selvom det faktisk kurerer en luftvejssygdom hos en astmatiker.  

- Det meste af medicinen kommer selvfølgelig til lungerne, hvor man mener, det skal have sin primære effekt i og med at det er luftvejsudvidende. Men der er også meget af stoffet, der tages ud i systemet og endda virker en lang række andre steder i kroppen, forklarer Morten Hostrup.

Og forsøger at konkretisere endnu mere.

- Det er ligesom en ryger, der ryger en cigaret, så inhalerer han for at få nikotinen ud i systemet. Det er lidt det samme med astmamedicin. Noget af det kommer selvfølgelig til lungerne, der hvor det skal have sin primære effekt, men meget af stoffet tages også ud i systemet og kredsløbet og virker en lang rækkesteder i kroppen, siger han.

Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg havde taget noget, som muligvis kunne have forbedret mig.

Line Bonde, triatlet og ikke-astmatiker

Astmamedicinen, som de to atleter snart skal tage, kan altså vise sig at virke på flere forskellige måder, og ikke nok med at det kan have effekt flere steder i kroppen, så kan medicinen påvirke både akut og kronisk. Logisk nok er det den akutte effekt, som vi – måske - får at se på Line Bonde senere, når hun har taget medicinen.

- Den akutte effekt er, at det vil være lidt ligesom, man får et adrenalinkick, og det vil have effekt på muskulaturen. Det vil gøre sådan, at du kan reagere hurtigere og udvikle mere kraft. Potentielt kan du også blive mere træthedsresistent, altså blive mindre træt under maksimalt arbejde, når du har taget medicinen, siger Morten Hostrup.

Forskeren påpeger desuden, at den akutte effekt kan påvirke hjertet, og man kan hjertebanken, hvilket han også regner med, at Line Bonde vil kunne mærke, når hun tager medicinen, og tilføjer, at det på ingen måde er positivt for præstationsevnen, og heller ikke farligt.  

Udover den akutte stress-lignende tilstand som astmamedicinen kan give kroppen, så kan den også påvirke muskulaturen, hvis man tager medicinen over en længere periode.

- I forhold til den kroniske effekt laver vi for tiden en lang række studier, og tidligere har vi set, at når du tager astmamedicin over længere perioder, kan det have nogle anabole virkninger, hvor det giver muskelvækst, der vil kunne øge muskelstyrken og derved kraftudviklingen, som simpelthen bliver større, siger han.

Og nu skal det så vise sig, om astmamedicin har den akutte effekt på ikke-astmatiker Line Bonde, som Morten Hostrup forventer.

Det smager frisk og bittert

Michelle starter test-cirkusset endnu en gang. Men først skal hun på meget vant vis tage sin medicin, hvorefter hun sidder klar til 30 sekunder i helvede.

- Jeg kan ikke rigtig mærke, at jeg har fået det. Men jeg er også en dårlig føler, griner Michelle.

Morten tæller ned, og guider endnu en gang testpersonen igennem et halv minuts full-speed.

Den pibende, tinnitus-lignende lyd er ikke nær så markant som for halvanden time siden, hvor hun ikke havde fået sin medicin, og Morten nikker anerkendende med hovedet.

Line står klar med hænderne i siden, mens Vibeke vejleder på pædagogisk vis. Triatleten har haft sine forbehold inden forsøget, men nysgerrigheden vandt alligevel i sidste ende.

- Faktisk er jeg ikke til at tage medicin overhovedet, så jeg er ret spændt på, hvordan min krop reagerer. Og så glæder jeg mig også til at se, om jeg bliver bedre, om jeg præsterer bedre, siger Line og tager sine to sug.

- Det smager frisk…., siger Line, mens hun smager efter med et par små smask,

- Men eftersmagen er godt nok bitter, siger Line og er klar til at sætte sig på cyklen.

Alt er som det plejer. 30 sekunder. Morten råber. Slut. Testpersonen hiver efter vejret.

- Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at der var noget, som var anderledes, men jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg havde taget noget, som muligvis kunne have forbedret mig, forklarer Line reflekterende, mens hendes hjerte banker der ud af.

Alle må tage medicinen, hvis de kan skaffe den

I Danmark og egentlig også resten af anti-doping verdenen, er det lovligt at tage 2 x 2 sug astmamedicin hver dag. 4 sug som potentielt kan være præstationsfremmende, hvis man lytter til Morten Hostrups forskning, og som vores forsøg måske vil vise i dag.

- Det vi har testet i dag, det er faktisk et lovligt præparat indenfor de doser, selv om du ikke har astma. Det kan alle og enhver tage. Hvis de kan få en recept på det og få en læge til at skrive under på det. Det er tankevækkende, konstaterer Morten Hostrup.

Det kræver dog en læge, som kan og vil give dig diagnosen og en recept på medicinen – men det kan vise sig heller ikke at blive den store udfordring.

- Du kan gå til egen læge og se om egen læge kan stille diagnosen. Hvis egen læge kan stille diagnosen, så er alt jo godt, og du kan få medicinen, siger Vibeke Backer.

Det vil sige, at I ikke træthedsudvikles så hurtigt. I er bedre til at opretholde jeres tråd, når I har fået astmamedicinen. Det er ganske tankevækkende.

Morten Hostrup, adjunkt hos Idræt og Ernæring

- Hvis du ikke er eliteudøver, så tror jeg, at det er nemt at få medicinen, fordi det er så hyppig en sygdom hos unge og unge voksne, og det bliver brugt meget.

Og faktisk fortæller Morten Hostrup, at der findes flere eksempler på, at der i andre lande end Danmark, hvor mange atleter er begyndt at tage medicinen, fordi det er lovligt med 4 sug om dagen. Og med det kan han konkludere.

- Så der findes hundrede procent læger derude, som er villige til at udskrive medicin til en ikke-astmatiker, og der findes også atleter derude, der ved, at de ikke er astmatikere, men som er villige til at tage det. Det er jo etik og moral, siger han.  

Flere tager astmamedicin

Antidoping-reglerne blev ændret tilbage i 2010 og igen i 2012. Dengang krævede man, at atleten skulle bevise, at han eller hun havde astma, før man måtte tage medicinen. Det kræver man nødvendigvis ikke længere, og det kan man se klare følger af, mener Morten Hostrup.  

- En af konsekvenserne omkring lempelserne er, at der, siden reglerne blev lempet, er flere, som tager medicinen end tidligere, og det er ikke fordi, mængden af astmatikere pludselig er steget tilsvarende. Så det vil sige, at der er en klar indikation på, at der er en lang række, som egentlig ikke har astma, men som tager medicinen, siger han.

Vibeke Backer hopper med på forklaringen om, at det på en eller anden måde har skabt en dominoeffekt blandt topeliteudøverne, at det er lovligt at tage 2 x 2 sug dagligt.

- Jeg tror, det er fordi, der er nogle eliteudøvere, der taler sammen og har en oplevelse af, at der er en effekt af medicinen, og de har prøvet det og synes, at det har en effekt, og så prøver andre også at skaffe det, siger hun.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man ikke får den der opfattelse af, at astmamedicin bare er noget, alle elitesportsfolk bruger for at øge deres performance, for det er det jo ikke.

Michelle Vesterby, triatlet og astmatiker

Før 2012 var reglerne sådan, at enten havde man astma eller ej. Derfor var en af de overvejende årsager til lempelserne, at der var for meget papir- og administrationsarbejde, fordi der var så mange, som søgte dispensation til medicinen. Det slipper de for nu, fordi det er tilladt at tage 2 x 2 sug uden dispensation.

Til gengæld har WADA og dermed Antidoping Danmark indført uringrænser, og det er Morten Hostrup positiv overfor.

- Grunden til uringrænser er, at man skal kunne se, om folk tager medicinen indenfor normale retningslinjer, eller om der bliver taget for høje doser, og det er jo indført fordi, man ved, at hvis man tager for høje doser, så kan det være præstationsfremmende, siger han.

Selv om Morten Hostrup er meget positiv overfor uringrænserne, som, han mener, er med til at gøre antidoping-reglerne mere balanceret, så er der stadig områder, hvor der skal strammes op.

- For eksempel er uringrænsen for det stof, Innovair, som vi har brugt i dag, helt op til ni sug. Derfor kan man sige, at der er en buffer fra de 2 x 2 sug, som er lovligt, og op til ni sug. Det kan man godt gå ind og blive hårdere på, siger Morten Hostrup.

Medicinen mindsker trætheden

Tilbage i kælderen på KU dufter der stadig af en blanding af hospitalsgang og tandpasta. Michelle og Line står skoleret og er spændte på at få resultaterne fra dagens tests. Morten står med hænderne bag ryggen, han har noget på hjerte.

- Egentlig havde jeg forventet, at astmamedicinen ikke havde nogen effekt på grund af dosen på to sug. Derudover havde jeg regnet med, at vi havde set større spor af træthed fra den forrige test, fordi der kun var halvanden time mellem de to tests, men det så vi ikke. Det overraskede mig, at effekten af medicinen er, at I træthedsudviklede mindre på anden test, forklarer Morten med hænderne i brug.

- Grafen for træthed i testen med astmamedicin er faldende med fire procent for Lines vedkommen. Hun er altså mere modstandsdygtig i musklerne, og træthedsudvikles ikke så hurtigt med astmamedicin. Det er ganske tankevækkende, siger Morten Hostrup.

- Grafen for træthed i testen med astmamedicin er faldende med fire procent for Lines vedkommen. Hun er altså mere modstandsdygtig i musklerne, og træthedsudvikles ikke så hurtigt med astmamedicin. Det er ganske tankevækkende, siger Morten Hostrup.
- Grafen for træthed i testen med astmamedicin er faldende med fire procent for Lines vedkommen. Hun er altså mere modstandsdygtig i musklerne, og træthedsudvikles ikke så hurtigt med astmamedicin. Det er ganske tankevækkende, siger Morten Hostrup. Foto: TV 2 SPORT

- Ved maksimal højintens arbejde kan medicinen godt have virkninger i muskulaturen, der kan gøre dem mere træthedsresistente, altså mindre trætte. Så det er ikke helt usædvanligt, men jeg havde ikke forventet det så udtalt i den her lave dosis, I fik. Der var større systemvirkninger, end jeg havde regnet med, siger Morten.

Men selv om Line i dagens anden test blev mindre træt af medicinen, så er det vigtigt at understrege, at det ikke er ’gratis’ at tage astmamedicin, hvis man ikke har sygdommen.

- Det at tage medicin koster også. Det er ikke gratis på iltoptagelsen at tage astmamedicin. Medicinen er jo til for at udvide luftvejene hos en astmatiker. Men skal ikke tage astmamedicin, hvis man ikke har astma, forklarer Vibeke Backer.

Line selv var en smule overrasket over, at astmamedicinen ikke havde forbedret hende på andre parametre.

- Resultatet overrasker mig lidt, fordi jeg faktisk måske havde forventet, at jeg ville være bedre med astmamedicinen, siger hun.

Hvis astmamedicinen har effekter på trætheden, så kan det potentielt være præstationsfremmende. Udover trætheden er der også målt iltoptagelse og kraftudvikling, og her er der ingen forbedring hos Line, men kun hos Michelle, og det giver hende smil på læben.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man ikke får den der opfattelse af, at astmamedicin bare er noget, alle elitesportsfolk bruger for at øge deres performance, for det er det jo ikke. Forsøget i dag viser, at jeg får meget mere effekt af min astmamedicin, end Line gør, siger hun med tilfredshed i stemmen.