Flere danske atleter ramt af nedtur efter OL-triumfer

16x9
De danske atleter fotograferet sammen under velkomstreceptionen ved deres hjemkomst til Danmark. Foto: Scanpix

Flere danske atleter har haft det svært i månederne efter det historiske danske OL.

Det var en jubelfest af historiske dimensioner for de danske deltagere ved den forgangne sommers OL i Rio.

120 danske atleter hentede rekordmange medaljer med hjem over Atlanten. Det er 200 dage siden, og mens festen var af den slags, der varer til den lyse morgen, så har tømmermændene for mange atleter været tilsvarende tunge.

Pludselig er det hele overstået, og mange står tilbage helt tomme rent fysisk, men også følelsesmæssigt og tænker måske, hvad skal jeg nu stile mod.

Greg Dimant, Team Danmarks sportspsykologiske stab.

Det fortæller man hos eliteidrætsorganisationen Team Danmark. Her har man konstateret, at en stor del af de danske atleter efter hjemkomsten har savnet både fysisk og psykisk overskud efter en begivenhed, der for manges vedkommende kommer til at definere en stor del af deres sportslige karriere.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle atleter, der har haft det svært efter OL. De mål, som de i så lang tid har kæmpet hen mod, er overstået, og så kan man pludselig føle sig helt tom, siger Greg Diment.

Han er en af Team Danmarks sportspsykologiske stab, der har været tilknyttet gruppen af OL-atleter. Han vil ikke konkret fortælle, hvem af atleterne der har haft et mentalt dyk, men det er dog ingen hemmelighed, at det har ramt ganske bredt hos både atleter og trænere og uafhængig af, om de har vundet medaljer eller ej.

- Reaktionen kommer, fordi de har brugt ufattelig mange ressourcer, meget energi, mange timer og haft masser af passion. Pludselig er det hele overstået, og mange står tilbage helt tomme rent fysisk, men også følelsesmæssigt og tænker måske, hvad skal jeg nu stile mod, fortæller Greg Diment.

Kristoffer Novrup Henriksen, lektor på SDU, der ligeledes er tilknyttet Team Danmark, supplerer:

- Jeg tror, at størstedelen oplever en form for nedtur efter et OL. Det sker især i sportsgrene, hvor OL er noget helt andet end hverdagen, og det er i mange af de sportsgrene, hvor danskerne er gode.

Tilbage til virkeligheden

En af udfordringerne er, at forberedelserne til et OL varer i op til fire år, og forventningerne bygger sig op sideløbende med kondition og muskler, og i nogle tilfælde oplever mentaltrænerne, at atleterne har en tro på, at et godt resultat ved legene kan ændre livet radikalt for atleterne.

16x9
Caroline Wozniacki fører an for de danske deltagere under åbningsceremonien ved OL i Rio. Foto: Scanpix

- Det sker for enkelte, men i de fleste tilfælde er det stort set det samme liv, man vender tilbage til. Man skal tilbage til virkeligheden efter at have fået enorm opmærksomhed fra alle sider, og det kan være svært at håndtere, at der pludselig bliver stille, siger Greg Dimant.

Han fortæller, at mens nogle af atleterne nærmest bare rejser videre til de næste konkurrencer efter OL, så vælger mange andre at træde et skridt tilbage fra konkurrencelivet.

Kan koste karrieren

Det handler om at få oplevelsen til at bundfælde sig og finde ud af, hvad man fremover skal rette blikket mod. Måske genoptager de så sportskarrieren igen senere. 

- Der er en risiko for, at man beslutter sig for at stoppe karrieren, fordi man føler sig tom og flad. Men det vigtigste er, at man ikke tager forhastede beslutninger. Det kan sagtens være en god ide at trække sig tilbage i en periode for at finde ud af, hvad der betyder noget, og så kan man beslutte sig derefter. Det forsøger vi at hjælpe atleterne med, siger Greg Dimant.

Den psykiske reaktion, som mange af de danske atleter oplevede, er ikke noget nyt fænomen. Det har man set fra tidligere OL også, og derfor havde Team Danmarks sportspsykologer også arbejdet forebyggende med med atleterne.

Når jeg tog hen for at svømme, så endte jeg med at sidde på poolkanten og græde. Det var frygteligt, fordi jeg jo elskede at svømme.

Cassie Patten, svømmer

I international sammenhæng kendes matheden efter et OL som ”olympic blues”, og man skal ikke lede længe i pressearkiverne for at finde historier om atleter, der har måttet slås med nedtrykthed eller måske endda depression efter et OL.

Sad og græd på bassinkanten

Den australske svømmer Ian Thorpe og britiske Cassie Patten er eksempler på netop det. Sidstnævnte forklarede efter at have vundet en bronzemedalje ved legene i 2008, hvordan det var at vende tilbage til hverdagen.

- I et år efter legene følte jeg mig fortabt. Jeg følte mig deprimeret. Når jeg tog hen for at svømme, så endte jeg med at sidde på poolkanten og græde. Det var frygteligt, fordi jeg jo elskede at svømme.

100 dage siden dansk drømme-OL: - Vi kan gøre det endnu bedre næste gang

I en dansk sammenligning er der langt mellem de helt store nedture. Efter legene i 2012 tog kun ganske få danske deltagere imod et tilbud fra Team Danmark om opfølgende samtaler med en sportspsykolog, og hos Team Danmark tror man, at der vil være endnu færre efter OL i Rio.

Udfordringen med at håndtere den følelsesmæssige rutsjebanetur, som legene er, bliver dog næppe mindre i de kommende år, hvor OL formentlig vil vokse på alle ledder og kanter.

- OL er bare noget helt andet end eksempelvis VM, hvor det hurtigt glider over i hverdag. Mit indtryk er, at OL fungerer som et forstørrelsesglas, og hvis det bliver kraftigere endnu, vil det øge presset på atleterne. Men det hører med, at vi er blevet mere opmærksomme på den mentale udfordring efter et OL og bedre til at forebygge, siger Kristoffer Henriksen.