Topatleter på dybt vand i jagten på bedre form

16x9
De to forsøgspersoner i dybet. Foto: TV 2

To danske eliteudøvere gik med til at teste om fridykning kan forbedre deres fysik inden for en meget kort periode.

Verdensmesteren i fridykning, danske Jesper Stechmann, påstår, at træning i disciplinen fridykning kan forbedre topatleters fysiske formåen. Så TV 2 SportsLab satte sig for at teste, om den teori nu også holder vand.

En af Danmarks bedste langrendsløbere Lasse Hulgaard og mountainbikeren Anders Bregnhøj var med på ideen, og sprang ud på dybt vand.  Og selvom begge atleter i forvejen er i ekstrem god form, så gør fire ugers fridykkertræning det utrolige ved deres fysiologi.

Forhåbentlig kan fridykkertræningen hjælpe mig til at tage lidt større skridt på vejen til OL

Lasse Hulgaard

Forsøgets to atleter mangler det sidste i at nå drømmen. Og de er nysgerrige på, om fridykning kan gøre dem endnu stærkere i deres egen sport.

Hvis jeg kan flytte min iltoptagelse endnu mere, så vil jeg måske kunne føle mig endnu mere gældende i min egen sport

Anders Bregnhøj

Forsøget

Dykkerrefleksen er en række fysiologiske ændringer, der gør det muligt at foretage langvarige dyk under stort tryk. Det udarter sig blandt andet i lav puls og ændret blodtilførsel. Helt frem til 1950’erne troede ingen, at mennesket havde denne refleks. Men i dag ved vi, at havpattedyrenes dykkerrefleks også findes hos mennesker. Dog er dykkerrefleksen kraftigere hos havpattedyr end hos mennesker. Menneskets puls falder med 10-25 procent, mens en sæl til sammenligning kan sænke sin puls fra 125 til 10 slag i minuttet under et langt dyk.

Anders Bregnhøj.
Anders Bregnhøj. Foto: TV 2

I dette forsøg vil vi undersøge, om fridykning har en effekt og i så fald hvor stor den er på to atleter, som ikke har erfaring med dykning.

Lasse Hulgaard.
Lasse Hulgaard. Foto: TV 2

- Dykkerrefleksen er mere udtalt hos fridykkerne, og spørgsmålet er, om det er noget de har trænet sig til, eller det er sådan fra naturens side. Det tyder på, at man godt kan træne sin dykkerrefleks, men om det har nogen betydning for præstationsevnen, det er helt uklart – Humanfysiolog, Nikolai Nordsborg.

Lasse Hulgaard og Anders Bregnhøj har forud for rejsen til Malta og Middelhavet fået testet deres kondition og lungekapacitet, så vi kender deres udgangspunkt, inden forsøget går i gang. Og så fik de også testet deres evner under vandet. Først ved et såkaldt dynamisk dyk, hvor de svømmer under vandet. Og endelig ved et statisk dyk, hvor de ligger stille under vandet.

Læremesteren

Den danske verdensmester i fridykning Jesper Stechmann bor på Malta. Han påstår, at fridykkertræning kan være med til at forbedre eliteatleters fysik. Han vil bruge tre intensive dag på Malta, hvor han bor, på at undervise de to danske atleter.

Jesper Stechmann.
Jesper Stechmann. Foto: TV 2

Hvad har fridykning gjort ved Jesper Stechmanns fysiologi?

Fridykkere er kendt for at have en større lungekapacitet end normale mennesker. Og fridykkertræningen gør, at dykkerne kan arbejde mere effektivt ved højere CO2-niveauer og lavere iltniveauer. Det betyder, at de kan tåle at syre mere til, når kroppen arbejder med lidt ilt i kroppen.

En fridykkers indre ro

Inden atleterne skal i havet, skal de trænes i den vigtigste fridykkerdisciplin – nemlig at finde den indre ro. Og som fridykker er det også vigtigt at træne åndedrættet og udstrække lungerne gentagne gange.

Der er mange teknikker, det er vigtigt at mestre i fridykning.
Der er mange teknikker, det er vigtigt at mestre i fridykning. Foto: TV 2

I havet er der flere stressfaktorer for dykkerne – og her får de brug for den indre ro, så de ikke bruger unødig ilt. Og udover bølger og strøm, så bliver atleterne også udfordret ved, at de nu skal dykke i dybden, og de skal derfor også undervejs kunne udligne trykket i ørerne.

På den første tur under havoverfladen ender Lasse Hulgaard og Anders Bregnhøj på 12 meter.

- Jeg er vildt overrasket over, hvor langt vi kunne gå ned selv. Og man finder virkelig ud af hvor vigtigt det er at have den der ro dernede, fordi når du er dernede, så kan du ikke lige stikke hovedet 30 centimeter op og få vejret – mountainbiker, Anders Bregnhøj.

Dagen efter skal de forsøge at komme endnu dybere. Men Anders Bregnhøj må droppe sit dyk, da han på grund af en forkølelse bliver alt for påvirket at trykket under vandet. Til gengæld når Lasse Hulgaard langt over målet, da han formår at dykke ned på 15 meter og op igen på én vejrtrækning.

- 15 meter er ikke lidt. Der er faktisk mere end dobbelt så meget tryk nede på 15 meter, som der er i overfladen, og hans lunger bliver mere end halveret, altså volumen i lungerne. Så det i sig selv er en rigtig flot præstation – professionel fridykker, Jesper Stechmann.

Hurtige resultater

Efter tre dages intens træning på Malta har Lasse Hulgaard og Anders Bregnhøj efterfølgende trænet åndedrætsøvelser og vejrhold i svømmehallen hjemme i Danmark i fire uger. Nu skal de have testet deres fysiologiske kapacitet igen. De får blandt andet testes deres vitalkapacitet, som er den største luftmængde, som man kan indånde efter en maksimal udånding. De får også testet deres totale lungekapacitet, som er den volumen lungerne maksimalt er i stand til at bruge. Og resultaterne overrasker.

Lasse Hulgaard testes.
Lasse Hulgaard testes. Foto: TV 2

Det er jo mere end 10 procent, og det er betragteligt. Det er i hvert fald sådan, at man er helt sikker på at de måleresultater holder vand

Overlæge, Bo Zerahn.

Lasse Hulgaard har også øget sin vitalkapacitet. Før forsøget lå den på 6,46 liter. Efter forsøget ligger den på 6,96 liter. Han har altså fået en halv liter luft mere. Normalværdier for voksne mænd ligger på mellem 4-6 liter.

- Det er en forholdsvis stor ballon, jeg kan puste op efterhånden. Det tænker jeg, at jeg godt kan bruge når jeg skal kæmpe om min OL-plads og er ude på de norske langrendsløjper og er maksimalt presset, så er det jo rart at vide, at der lige er en liter luft mere – Langrendsløber, Lasse Hulgaard.

Anders Bregnhøj testes.
Anders Bregnhøj testes. Foto: TV 2

Spørgsmålet er så, om den ekstra luft gør dem bedre under vandet og til at bruge deres ilt optimalt.

Begge atleter har rykket sig markant i både det dynamiske og statiske dyk. Til sammenligning havde Jesper Stechmann et statisk dyk på 3 minutter og 50 sekunder, da han begyndte sin fridykkerkarriere.

- Det er ret vildt synes jeg. Mit første dyk var på de der 1.42, og så lige ligge to minutter oveni. Det synes jeg er ret vildt - mountainbiker, Anders Bregnhøj.

Hæmoglobinmassen, som består af de røde blodlegemer, er dem der får ilten rundt i kroppen. Jo højere tal, jo mere kan man præstere. Da vi målte på atleterne første gang viste det sig, at atleters hæmoglobinmasse steg efter forholdene i vandet. Da vi måler på dem igen efter fire ugers dykkertræning er den steget yderligere.

Lasse Hulgaards testresultat.
Lasse Hulgaards testresultat. Foto: TV 2
Anders Bregnhøjs testresultat.
Anders Bregnhøjs testresultat. Foto: TV 2

Langrendsløberen og mountainbikeren har øget deres lungekapacitet og er blevet bedre til at udnytte deres ilt under vandet. Men har det også forbedret deres kondition?

Lasse Hulgaard startede med et kondital på 66. Og efter fire med fridykkertræning er det steget til 71. Anders Bregnhøjs iltoptagelse er til gengæld dykket en anelse. Han begyndte med et kondital på 75. Nu er det 74. Men konditionsmæssigt ligger han dog i forvejen højt i forhold til sin vægt. Og så har han været ramt af en forkølelse undervejs i forløbet, samtidig med at han kører konkurrencer. Det kan have haft indflydelse på iltoptagelsestesten.

- Jeg kan allerede mærke, at den måde jeg har trænet på min cykel, efter at jeg har dykket og arbejdet med Jesper, at jeg kan presse mig en lille smule mere på de intervaller jeg har kørt. Så jeg glæder mig til at tage det med til mine konkurrencer og se om jeg kan presse mig mere der – mountainbiker, Anders Bregnhøj.

- Det er jo dejligt at se, det rykker, træningen, og at det ligesom giver mening og teorien holder stik. At når vi går ind og arbejder med åndedrættet og arbejder med fridykning, så får vi mere luft i lungerne – professionel fridykker, Jesper Stechmann.

Ifølge eksperter er der basis for at undersøge fridykningens fysiologiske effekt yderligere.

Det er absolut interessant at undersøge fridykning nærmere. Og vi har faktisk projekter der kører, hvor vi undersøger, hvad sker der når folk, når de øver sig i at holde vejret. Så det er interessant.

Humanfysiolog, Nikolai Nordsborg.

SE HELE UDSENDELSEN PÅ TV 2 PLAY HER: