Officielt: Arnesen ansat i HSV

16x9

Så er det officielt. Frank Arnesen bliver nu sports-chef Hamburger SV

Så er flere dages rygter blevet til virkelighed. Hamburger SV bekræfter, at danske Frank Arnesen bliver ny sportschef i den tyske storklub

Som sporten.tv2.dk allerede lørdag kun­ne berette, så begynder Arnesen i sit nye job den 1. juli på en treårig kon­trakt.

"Jeg er utrolig glad for, at det er lykkes med denne fantastiske løsning," siger bestyrelsesformand Ernst-Otto Rieck­hoff til klubbens hjemmeside.

"Frank Arnesen har ikke blot stor er­faring fra jobbet som manager i en in­ternationale topklubber, han har også med sit fokus på udvikling af unge spillere præcis den kompetence, der er vigtig for os i fremtiden,"

Landstrænerjob udelukket
Frank Arnesen forlader en stilling som sportsdirektør og chefscout hos den engelske mester Chelsea. Tidligere har danskeren været sportsdirektør i hol­landske PSV Eindhoven, og nu går turen altså til Tyskland.

Med ansættelsen i Hamborg er Frank Arnsen nu definitivt ude af billedet til jobbet som dansk landstræner, når Morten Olsen stopper til i 2012.

HSV indtager for tiden en placering lige under toppen i den tyske Bundesliga.