Bødker scorede første NHL-mål

16x9

I sin anden optræden for Phoenix Coyotes i den amerikanske NHL-liga scorede 18-årige Mikkel Bødker natten til mandag sit første NHL-mål.

I kampen mod Anaheim Ducks bragte det danske ishockeytalent Phoenix Coyotes på sejrskurs med sin scoring til 1-0 midt i 1. periode, og Mikkel Bødker fik i alt 14 minutter og syv sekunder på isen.

Phoenix Coyotes har nu vundet sæsonens to første kampe i denne NHL-sæson. I Mikkel Bødkers debutkamp natten til søndag vandt Phoenix Coyotes med 3-1 over Columbus Blue Jackets.