Svømmere jubler over ny aftale

16x9

Glæden var torsdag markant hos de danske topsvømmere, da det stod klart, at den nye sponsor, TYR, ikke kræver, at svømmerne bruger deres udstyr.

"Jeg er meget positiv over den besked, jeg har fået. Så er det helt fint," siger Jeanette Ottesen til TV 2 Sporten.

Grunden til glæden er, at TYR adskiller sig fra den tidligere sponsor på ét vigtigt punkt: Det er nemlig en del af aftalen, at svømmerne må bruge en anden dragt, hvis de er utilfredse med TYR's.

"Det giver mig klart mere åbenhed. Det er helt genialt. Jeg synes, at sådan skal det også være. Sådan burde det altid have været, men det er rigtig godt, at vi også endelig kommer til Danmark, at vi bliver fritstillet med hensyn til dragter," siger Jeanette Ottesen.

"Det bliver spændende at prøve den og se, hvad den gør for mig," siger Lotte Friis.