Richters tilstand en smule bedre

16x9

J. Richter ligger i koma men har det bedre, lyder seneste melding

Fodboldspilleren Jonathan Richter har fået det marginalt bedre, men han skal blive i kunstigt koma weekenden over. Det meddeler Hvidovre Hospital, hvor den 24-årige fodboldspiller er indlagt efter at være blevet ramt af et lynnedslag, da han mandag spillede kamp for FC Nordsjælland i Hvidovre.

"Hans tilstand er en anelse bedre, men vi holder ham kunstigt sederet - i kunstig koma - weekenden over," siger overlæge Peder Carl, leder af intensivafdelingen på Hvidovre Hospital.

Hospitalsvæsnet behandler kun yderst sjældent mennesker med skader som Richters, idet et lynnedslag, der går gennem kroppen, normalt vil dræbe et menneske. Jonathan Richter fik hjertestop, men blev genoplivet efter hurtig indsats fra omkringstående på banen.