Frem vil alligevel ikke ha' Arek

16x9
Arek Onyszko Foto:

Frem_formand vil alligevel ikke have Arek Onyszko i folden

Arek Onyszko skal alligevel ikke regne med at kunne spille i Frem, hvis han har lyst til at fortsætte karrieren i Danmark.

I tirsdagens udgave af Metroxpress bød Viasat Divisionsklubbens bestyrelses­formand Peter Hornbæk ellers den fyrede FC Midtjylland-målmand velkommen, men interessen kølnede dog ret hurtigt. Allerede tirsdag middag trak Hornbæk tilbuddet tilbage.

"Jeg mener ikke, at Onyszkos holdninger er i overensstemmelse med den moral, vi gerne vil udvise overfor vores unge mennesker. Derfor ønsker vi Onyszko held og lykke et andet sted," siger formanden til DR Nyheder.

Han forklarer sin ændrede mening med, at han ikke var bekendt med, hvad Arek Onyszko var citeret for at skrive i sin kommende bog "Fucking polak", da tilbuddet blev fremsat.