Wozniacki er sine skader kvit

16x9
Caroline Wozniacki of Den Foto:

Caroline Wozniacki er sine skader kvit og kan træne igen for fuld styrke

En sæson med intet mindre end 90 kam­pe satte præg på Caroline Wozniackis krop, da hun for nyligt deltog i WTA Championship i Doha.

Danskeren døjede både med en skade i sit venstre baglår og i mavemusklerne og har ikke spillet tennis siden, hun måtte give fortabt mod Serena Wil­liams i semifinalen. Men nu er Wozniacki imidlertid blevet skaderne kvit og er igen klar til at træne.

"Det gik fint. Hun er frisk og rask og er klar til hård træning fra i mor­gen," siger hendes far og træner, Piotr Wozniacki, til TV 2 Sporten efter Caroline Wozniackis besøg hos sin fysioterapeut mandag.

"Det betyder, at alle de små skader, som Caroline fik i slutningen af sæsonen ikke var så alvorlige, som jeg snakkede om," understreger en lettet Piotr Wozniacki.

Starter med løbeture
Den unge danske tennisspiller starter dog med at træne relativt roligt, så skaderne ikke springer op igen.

"Hun starter op med løbeture og så skal hun spille omkring en halv times tennis hver dag i starten. I næste uge tage vi så til Barbados, hvor hun får et rigtigt tennisprogram igen," fortælle Piotr Wozniacki.

På Barbados skal Caroline Wozniacki igen stå over for sin seneste modstan­der, Serena Williams, når de to skal duellere i en opvisningskamp.