Ajax-talent i fornemt selskab

16x9

Da Ajax Amsterdams danske stortalent Christian Eriksen fik sin førsteholdsdebut i søndags i 1-1-kampen mod Breda, skrev han sig ind i fodboldhistorien ved siden af en række prominente navne.

På listen over unge danske debutanter på europæiske storhold optræder nemlig foruden Eriksen også navne som Laudrup, Bendtner og Lerby.

Her er listen over unge danske debutanter:

Christian Eriksen, 17 år, Ajax Amsterdam, Holland

Henrik Mortensen, 17 år, Anderlecht, Belgien

Mads Timm, 17 år, Manchester United, England

Søren Lerby, 18 år, Ajax Amsterdam, Holland

Nicklas Bendtner, 19 år, Arsenal, England

Frank Arnesen, 19 år, Ajax Amsterdam, Holland

Michael Laudrup, 19 år, Lazio, Italien

Jan Mølby, 19 år, Ajax Amsterdam, Holland

Med søndagens debut i den hollandske Æresdivision blev Christian Eriksen med sine 17 år og 337 dage den 32. yngste Ajax-debutant gennem tiderne. Yngste debutant er AC Milans Clarence Seedorf, der optrådte for Ajax for første gang 242 dage, efter at han var fyldt 16 år.