Eriksen: Helt specielt med debut

16x9
Christian Eriksen Foto:

Debutant Christian Erik-sen var lykkelig for sin indskiftning mod Østrig

18-årige Christian Eriksen fik sin debut for det danske A-landshold onsdag aften i VM-testen mod Østrig.

Og selvom det blev til et nederlag på 2-1, så var Ajax Amsterdam-talentet lykkelig for sin indskiftning, som faldt efter 57 minutter.

"Det var noget helt specielt. Det er noget, man bare drømmer om, så det er jeg rigtig glad for," sagde Eriksen til TV 2 Sporten efter kampen og fortsatte.

Ikke godt nok
"Vi taber 2-1. Det var ikke godt nok, og min egen indsats var heller ikke helt god," sagde Eriksen ærligt efter nederlaget og svarede på det opfølgende spørgsmål, om hans spil i Wien bragte ham tættere på en plads i Morten Olsens VM-trup, der udtages i midten af maj.

"Det tror jeg. Det håber jeg i hvert fald."

Christian Eriksen kom til Ajax Amsterdam fra SAS Liga-klubben OB i 2008 og har på det seneste spillet nogle fornuftige kampe for den hollandske traditionsklub.