Afgørelse: Alonso frataget pole

16x9

McLarens verdensmester, Fernando Alonso, er blevet frataget sin pole position i søndagens Formel 1-grandprix i Ungarn. Det oplyser motorsportsunionen FIA sent lørdag.

Det forlød ellers først, at FIA's undersøgelse af en episode i pitten under kvalifikationen, hvor Alonso så ud til bevidst at sinke sin unge teamkollega Lewis Hamilton, ikke førte til sanktioner.

Men nu bliver Alonso alligevel rykket fem pladser tilbage i gridden, og McLaren får ikke lov at at tjene konstruktørpoint i løbet.

Løbets stewards har i løbet af aftenen holdt et langt møde med alle de involverede parter, og de nåede frem til den konklusion, at Alonso og hans hold med vilje hold Hamilton tilbage, så han til sidst ikke havde tid til at forsøge at slå Alonsos hurtigste tid. Hamilton førte sidste runde af kvalifikationen helt indtil slutningen, da Alonso tog over.

Men nu bliver det altså i stedet Hamilton, der starter i pole position, mens BMW Saubers Nick Heidfeld rykker op i anden position.