Dansk løbefænomen er ny europamester

16x9
. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Trods problemer formåede Anna Emilie Møller at leve op til favoritværdigheden ved U23-EM i den polske by Bydgoszcz.

19-årige Anna Emilie Møller er lørdag aften blevet U23-europamester i 3000 meter forhindringsløb.

Der var store forventninger til det danske løbefænomen, da hun forinden havde sat tider, der var 10 sekunder end konkurrenterne.

Set ud fra det blev finalen noget tættere end forventet.

Hun fortalte da også efter finalen, at byrden som favorit tyngede hende.

- Det var et kæmpestort pres for mig at være favorit i dag. Det gjaldt bare om at fokusere på det, jeg havde planlagt. Jeg blev virkelig nervøs til sidst, da Strebkova blev ved med at følge mig. Det overraskede mig meget, siger Anne Emilie Møller i en pressemeddelelse.

Danskeren sluttede 1,47 sekunder foran ukrainske Nataliya Strebkova, der satte ny personlig rekord.

Anne Emilie Møllers vindertid på 9 minutter og 43,05 sekunder var 10 sekunder fra den danske rekord, hun satte ved OL i Rio sidste år.

Også 400-meter-løberen Benjamin Lobo Vedel formåede lørdag at sikre en dansk medalje. I finalen kom han på tredjepladsen og tog dermed bronze.

EM-U23. ANNA MØLLER GØR DET! For blot anden gang i mesterskabets historie er der guld til dansk atletik.

Posted by Dansk Atletik Forbund on Saturday, July 15, 2017

Hans tid var ikke en forbedring af tidligere tider - hvilket blandt andet skyldes en hård vind ved EM-mesterskaberne.

Men for den 19-årige løber var det medaljerne, der var altafgørende.

- Omstændighederne taget i betragtning kan tiden være lige meget. Medaljen betyder alt. Jeg mærkede vinden, allerede da jeg satte mig i blokken. Jeg kunne se på flagene, at modvinden kom på den første langside, lyder det fra Benjamin Lobo Vedel.

Den 9. august skal Anna Emilie Møller igennem det indledende heat ved VM i London.