Verdens hurtigste mand blev stoppet af helt almindelig skade

Usain Bolts store farvel til atletik på topplan blev spoleret af en skade. Han måtte opgive at gennemføre løbet.

Et gys gik gennem publikum, da Usain Bolt pludselig stoppede op og smed sig til jorden midt i karrierens sidste løb.

Den jamaicanske supersprinter måtte opgive at gennemføre. Et forfærdeligt farvel til verdens hurtigste mand, der blev ramt af en helt almindlig skade, som langt de fleste motionister kender alt for godt.

decms://0c235d361eab7f7e4bc0b46ed1b8eb9aa449fdb7

Usain Bolt blev stoppet af en simpel muskelkrampe. Det fortæller Jamaicas holdlæge Kevin Jones ifølge ritzau.

 - Det var ikke sådan, jeg ville ende mit mesterskab, hvis I ved, hvad jeg mener, siger Usain Bolt på det sociale medie Snapchat.

- Men hvad kan jeg sige? Jeg gav alt, hvad jeg kunne på løbebanen. Jeg gav alt som altid. Nu ligger jeg her og får behandling.

Der var ellers lagt op til et storslået og sentimentalt farvel, da Usain Bolt entrerede London Stadium for at løbe sit sidste løb. Han smilte, lavede håndtegn og skabte et show, som han har gjort det i et årti. Og så endte det med, at han blev tilbudt en kørestol, da han skulle forlade arenaen i London.

decms://42ce5dd6cb338dedebc07a6fc135193eb3a5c0ce

Usain Bolt gik dog ud af stadion på egen hånd. Han klappede ud til publikum og fortsatte så ind under tribunen i sit eget selskab. Ind i mørket. En storslået karriere sluttede på en sort måde – med simpel krampe.

- Jeg vil bare takke alle der kom og støttede, jeg er ked af, at jeg ikke fik mulighed for at sige farvel, lyder det fra Usain Bolt.

- Jeg vil være på stadion i morgen og sige farvel. Jeg vil gerne takke for alt, jeg har virkelig værdsat det, slutter en af atletikhistoriens største stjerner. 

4 x 100 meter-løbet blev vundet af Storbritannien foran USA og Japan.

http://tools.editorial.tv2.dk/widgets/mosaic/52272