Du kan vinde afgørende sekunder ved at 'løbe i læ' af andre løbere

Hvis du vil hente nogle sekunder i din næste løbekonkurrence, så kan det være en fordel, at du lægger dig bag dine konkurrenter.

Løb er en individuel og krævende udholdenhedsport. Og særligt på de længere distancer handler det om at bruge sin energi korrekt.  

Men der kan altså være energi at spare, hvis man løber bag andre løbere. Det kan være med til at reducere pulsen og dermed belastningen. 

Det betyder noget. Så kan man jo være med i løbet hele vejen til slutningen og være med til at løbe om sejren og medaljerne

Humanfysiolog, Nikolai Nordsborg.

SportsLab har i samarbejde med Nikolai Nordsborg fra Københavns Universitet undersøgt, hvad det betyder, når løbere ’løber i læ’ af en enkelt løber eller en pacer, og når de løber bag en gruppe løbere. Og to af Danmarks bedste løbere, maratonløberen Anna Holm og 3000-meter-forhindringsløberen Ole Hesselbjerg, har testet det af.  

- Jeg synes det er langt nemmere at ligge bag nogen. Man skal ikke fokusere på tempoet. Man kan bare fokusere på at følge med, siger Ole Hesselbjerg.
- Jeg synes det er langt nemmere at ligge bag nogen. Man skal ikke fokusere på tempoet. Man kan bare fokusere på at følge med, siger Ole Hesselbjerg. Foto: TV 2 SPORT
- Man kan slappe af mentalt og bare hænge på den løber der løber foran. Og så føler man jo også, at når det blæser, så får man noget læ, siger Anna Holm.
- Man kan slappe af mentalt og bare hænge på den løber der løber foran. Og så føler man jo også, at når det blæser, så får man noget læ, siger Anna Holm. Foto: TV 2 SPORT

At ligge på hjul

Vi kender begrebet ’at ligge på hjul´ fra cykelsporten. Videnskabelige undersøgelser har bevist, hvor energibesparende det er for en cykelrytter at ligge i et felt eller blive trukket af holdkammeraterne. En cykelrytter kan spare helt op til 40 procent af sin energi ved at sidde tæt på andre ryttere.

Se hvor energibesparende det er for cykelryttere at ligge på hjul. Video: Mejse Egebjerg

Derfor har SportsLab undersøgt, om samme princip også kan være energibesparende for løbere. Også selvom hastighederne i løb er meget lavere end i cykling. 

Forsøget

Anna Holm og Ole Hesselbjerg skal hver løbe 6000 meter. Det svarer til 15 omgange på en atletikbane. Først skal de løbe 1200 meter alene – så 800 meter med en enkelt løber foran sig – så 800 meter med en gruppe løbere – og så 800 meter alene igen. Og sådan fortsætter det op til 6000 meter.
Anna Holm og Ole Hesselbjerg skal hver løbe 6000 meter. Det svarer til 15 omgange på en atletikbane. Først skal de løbe 1200 meter alene – så 800 meter med en enkelt løber foran sig – så 800 meter med en gruppe løbere – og så 800 meter alene igen. Og sådan fortsætter det op til 6000 meter. Foto: TV 2 SPORT

De to professionelle løbere fik et pulsbælte på for at se, hvad der sker med deres puls igennem det 6000 meter lange løb. Altså om deres puls steg eller faldt, alt efter om de løb alene eller havde løbere foran sig.

- Hvis pulsen stiger, når de løber alene, og så pulsen falder, når de løber med en gruppe af løbere, så har vi et stærkt bevis på, at det har en fysiologisk effekt, siger Nikolai Nordsborg.

Under forsøget blæste det 7 m/s. Det bliver betegnet som jævn vind. Og selvom det umiddelbart ikke er svære vindforhold for en løber, så var det med til at påvirke løbernes puls og dermed resultat.

Anna Holm og Ole Hesselbjerg måtte ikke løbe maksimalt i forsøget. For når man løber tæt på sit maks, så har man en større ændring i pulsen, da der vil være en svag pulsstigning igennem hele løbet. Derfor skal de to OL-løbere løbe 80 procent af deres maksimale kapacitet. Det er et tempo, som stadig er højt, men som holder deres puls stabil. De skal holde det samme tempo på alle runder, så hvis der er udsving i pulsen, så er det ikke tempoets skyld, men at det skyldes, om de løber alene eller sammen med nogen. 

Gruppen af hurtige løbere som skal trække Anna Holm og Ole Hesselbjerg under forsøget
Gruppen af hurtige løbere som skal trække Anna Holm og Ole Hesselbjerg under forsøget Foto: TV 2 SPORT

Kan vinde afgørende sekunder ved at 'løbe i læ'

I forsøget lå Ole Hesselbjergs puls stabilt - både når han løb alene, og når han løb med en enkelt mand foran sig. Men der skete en ændring, da han fik gruppen af løbere med.

- Jeg synes altid det er fedt, når der er nogen der gider trække en rundt. Det kan man ikke brokke sig over, griner Ole Hesselbjerg.

Se i videoen hvad der skete med Ole Hesselbjergs puls, da han ’løb i læ’:

Se hvad der sker med Ole Hesselbjergs puls undervejs i forsøget. Video: Mejse Egebjerg

Med det resultat kan Ole spare mindst én procent på en 10-kilometer. Det kan vi omregne til, at han kan løbe mindst én procent hurtigere, så ligger vi i området 10-20 sekunder. Og for en atlet på top-eliteniveau, så er det jo absolut interessant

Humanfysiolog, Nikolai Nordsborg

Ole Hesselbjerg har fordel af at løbe med en gruppe: 

1. Hans puls falder systematisk med op til tre slag. Når pulsen falder, bliver belastningen reduceret, og man sparer dermed energi. 

2. Han opsparer mindst én procent energi, hvilket betyder, at han kan løbe én procent hurtigere. 

3. Med mindst én procent opsparet energi vil han kunne hente 10-20 sekunder på en 10-kilometer. 

Den energi som Ole Hesselbjerg sparer ved at løbe med en gruppe kan være forskellen på succes eller fiasko. 10-20 sekunder på en 10-kilometer kan være afgørende, da det ofte er få sekunder, der skiller de førende løbere ad i en konkurrence.

Maratonløberen Anna Holms tempo og puls ligger også stabilt hele løbet igennem. Men umiddelbart er effekten ikke helt så stor, som den er hos Ole Hesselbjerg.

Anna Holms puls under forsøget.
Anna Holms puls under forsøget. Foto: TV 2 SPORT

Som man kan se på billedet, så ligger Anna Holms puls på omkring de 159 hele vejen igennem løbet. Men på de sidste 800 meter, hvor hun løber alene, kan man se en ændring. Her stiger hendes puls til 163. Havde distancen derfor været længere, kunne Anna Holm måske have haft en større effekt af løbegruppen. Eller også hvis der er havde været mere vind.

- Hvis vi lavede forsøget en dag med rigtig meget blæsevejr, og vi løb i modvind i 10 km, så vil effekterne være meget større. Simpelthen fordi vindhastighederne er større. Og så bliver den energi man bruger på at overvinde vinden tilsvarende større, slutter Nikolai Nordsborg.

Selvom pulsændringen ikke var ligeså systematisk hos Anna Holm, som den var hos Ole Hesselbjerg, så kan det at ’løbe i læ’ også have en mental effekt for løberne.

- Jeg synes helt klar at det giver noget ro. Især med den store flok løbere omkring sig. Det giver bare ro. Det er ligesom man helt glemte, at man løb. Det betyder i hvert fald noget mentalt, siger Anna Holm.

Udover at det kan have en mental effekt at ’løbe i læ’, så beviser dette forsøg, at det også kan have en fysiologisk effekt. Og selvom effekten bare er én procent opsparet energi, så kan det lige præcis være nok til at gøre en positiv forskel i en konkurrence for eliteløbere.

Se programmet på TV 2 PLAY her: