Verdens ondeste smash-arm sidder på en dansker: Jeg er faktisk lidt chokeret

Verdens ondeste smash-arm sidder på en dansker: Jeg er faktisk lidt chokeret

Av for en arm der sidder på den danske badmintonspiller Mads Kolding.
Med et smash på 426 km/t erobrede herredoublespilleren den officielle verdensrekord for det hårdeste slag, der nogensinde er målt i en badmintonkamp.
Sammen med forskere på Aalborg Universitet satte Sportslab jagten ind på hemmeligheden bag verdens hårdeste smash og stillede samtidig spørgsmålet:
Kan Mads Kolding mon overgå sin egen verdensrekord?
Det kunne han i sådan en grad, at det faktisk kom bag på ham selv.

Må vi præsentere:

Smashkongen

Mads Kolding er 29 år og måler 205 cm, hvilket bestemt ikke er en ulempe. Lange arme bidrager faktisk i sig selv til et hårdere smash.
Sammen med makkeren Mads Conrad udgør han Danmarks næstbedste herredouble.
Konstellationen er nummer 8 på verdensranglisten, og deres største bedrift er Danmarks historiske guld ved VM for hold i 2016
Alligevel er det altså ét enkelt slag, der har skabt størst opmærksomhed.
Det betyder, at vi har en X-faktor. Der er mange, der har et hårdt smash, men vi har det hårdeste, og det gør os ekstra farlige.
Mads Kolding
Med rekorden for verdens hårdste smash fulgte såmænd også en Suzuki Swift. Foto: Instagram

Fart over feltet

Verdens hurtigste sport

Det er ikke kun inden for badminton, at farten på Mads Koldings smash slår alt og alle. Den overgår faktisk de tophastigheder, der ses i enhver anden sportsgren.
Badminton er nemlig verdens hurtigste sport.

Bevægelsesanalyse

En bølge af energi

Et badmintonsmash er en kæde af overraskende, hurtige og kraftfulde bevægelser, hvor teknik spiller en langt større rolle end muskelstyrke.
Men fordi det går så stærkt, er det umuligt for det blotte øje at observere, hvad der sker.
Så vi måtte sammen med lektor Mark de Zee og professor John Rasmussen fra Aalborg Universitet tage teknologien til hjælp for at forstå Mads Koldings unikke evne til at smashe.
Jeg er dybt imponeret af Mads Koldings smash. Når han kan nå de hastigheder, er det et enestående våben.
Dennis Bostrup, Badmintonkommentator, TV 2 SPORT

Kulminationen

Timing is everything

Fordi fjerbolden er lettere end ketsjeren, burde boldens tophastighed blive hurtigere end 583 km/t.
Det kræver dog, at hele bevægelsen kulminerer i det helt rigtige øjeblik, og at bolden rammes præcis i det 1/100 sekund, hvor ketsjeren når sin topfart.
Analysen viser nemlig, at bare 0,01 sekund senere har ketsjeren tabt over halvdelen af sin fart og er nede på 270 km/t.
Hele bevægelsen skal planlægges med så stor nøjagtighed. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre.
John Rasmussen, Professor, Aalborg Universitet
Ketsjeren skal selvfølgelig også gøre et stykke af arbejdet, og her spiller to væsentlige faktorer ind.
Opstrengning og præcision, der tilsammen skaber en trampolin effekt.
Foto: TV 2

Av for en arm

Smadrer sin egen verdensrekord

Det med timingen bliver selvfølgelig ikke lettere med modstandere, der stritter imod, med publikum på nakken, og med en puls, der stikker af.
Det var nok også derfor, at det i en reklamefilm for Yonex lykkedes den tidligere verdensetter, malaysieren Tan Boon Heong, at sætte en uofficiel verdensrekord på 493 km/t.
Så Sportslab bad Mads Kolding om at udfordre både sin egen officielle og Heongs uofficielle verdensrekord med det væsentlige udgangspunkt:
Vi målte hastigheden på hans smash, hvor han kun fokuserede på at smadre igennem.
Resultat: 506 km/t.