VM-lodtræking: Her er danskernes chancer mod verdens bedste

16x9
Både Viktor Axelsen og den danske damedouble med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen står med gode chancer for en VM-medalje. Foto: Scanpix Denmark

PODCAST: Årets vigtigste lodtrækning er kommet, inden de danske badmintonspillere om 10 dage skal kæmpe om VM-medaljer. Det har vi set nærmere på.

Sæsonens højdepunkt venter lige om hjørnet for alle badmintonelskere og sportsinteresserede, der bare godt kan lide at se danskere langt fremme i store turneringer.

Det er VM, der afholdes i Glasgow, Skotland fra 21.-27. august. Næsten alle de bedste spillere i hele verden er klar til at kæmpe om en af de mest prestigefyldte titler, du kan vinde som badmintonspiller.

Før de kommer så langt og står i kampene om medaljer, så var de flestes øjne onsdag rettet mod VM-lodtrækningen, der potentielt kan være altafgørende for danskernes medaljechancer. Det er den lodtrækning, vi i en 'VM-lodtræknings special-podcast' har kigget nærmere på, analyseret og vurderet danskernes chancer ud fra.

Her kan du blandt andet blive klogere på, om 20-års cyklussen holder, så det igen bliver en dansker, der står øverst på podiet i herresingle, som det skete i 1977 og 1997, hvad badmintonekspert Jim Laugesen i meget klare vendinger mener om, at verdens bedste ikke er med i damesingle og ikke mindst, hvor det danske guld skal hentes hjem.

Panel: Dennis Bostrup (kommentator), Jim Laugesen (ekspert) og Thomas Stavngaard (assisterende landstræner)

Vært: Jacob Qvirin Petersen

Følg TV 2 Badminton i iTunes og på SoundCloud - og hør 'Episode 16: VM-lodtræking: Her er danskernes chancer mod verdens bedste':