Vild startuge har allerede givet flere svar om NBA-sæsonen

16x9
Atlanta Hawks er kommet rigtig godt fra start, på trods af at skulle spille Dwight Howard ind på holdet. Foto: NBA.com

NBA-sæsonen er stadig ung, men de første otte dage har allerede givet flere svar på hvad der venter i år.

Selvom NBA-sæsonen 2016-17 stadig er dugfrisk, så er vi i sæsonens første otte dage stadig blevet forkælet med vilde højdepunkter, tætte kampe og imponerende individuelle statistikker.

På vej mod de 82 grundspilskampe, som samtlige af de 30 NBA-hold skal spille i grundspillet, kan forholdene ændre sig uge fra uge - men selvom at det måske er for tidligt, at danne sig et gyldigt hierarki i NBAs to konferencer, så har sæsonens første otte dage alligevel afsløret tendenser om sæsonen.

- Selvom det er tidligt, har vi allerede nu fået svar på noget af det, som vi var interesseret i. Dwight Howard i Atlanta, kan det fungere? Indtil videre ser det ud til at Budenholzer tropper, kan finde ud at spille med Dwight Howard, siger NBA-ekspert Peter Wang, i TV 2 SPORTs podcast.

Atlanta Hawks er kommet perfekt fra start i denne sæson, og ligger side om side med de forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers, der ikke ser ud til at have tabt niveau fra sidste sæson.

- Cleveland er en velsmurt maskine, som har spillet sammen i et par sæsoner nu. Der er ikke sket de store udskiftninger, og så har de bare 'alpha dog number 1' i LeBron James. Det er et hold vi skal regne med komme hele vejen til finalen, og måske endda vinde et mesterskab igen.

Hør flere af Peter Wangs vurderinger om NBA-sæsonens første uge, i podcasten 'NBA på TV 2 SPORT' - i denne uges udgave bliver der også fulgt op på de seneste nyheder fra NBA, og Peter får lov til at uddybe sine valg til sæsonens prisvindere.

Du kan finde det seneste afsnit af TV 2 SPORTs NBA-podcast på iTunes og Soundcloud under titlen 'NBA på TV 2 SPORT' eller lytte til det lige her:

Link til Soundcloud-profil her.

Link til ITunes-profil her.