Tabet af NBAs dyreste spiller bliver endnu dyrere for Memphis

16x9
Mike Conley meldes ude i minimum seks uger, grundet et rygskade. Foto: Michael Reaves / Scanpix Denmark

Med tabet af profilen Mike Conley kommer Memphis Grizzlies til at tabe terræn i Western Conference - hør mere i TV 2 SPORTs NBA-podcast.

Midt i alle højdepunkterne, de imponerende individuelle præstationer og store øjeblikke, som NBA-ligaen er garant for at levere, er sæsonen 2016-17 blevet ramt af den første (potentielt) definerende skade.

Memphis Grizzlies-guarden Mike Conley, der i sommer skrev under på NBAs største kontrakt nogensinde, pådrog sig i mandags en skade i ryggen, der vurderes til at holde point guarden ude i minimum seks uger:

Conleys skade kan få store konsekvenser for Memphis Grizzlies, der spiller i en uhyre stærk Western Conference. 

- De (red. Memphis Grizzlies) er så afhængige af Marc Gasol og Mike Conley, og nu er den ene af dem væk. Det er en svær konference at skulle træde vande i, siger NBA-ekspert Peter Wang i denne uges udgave af TV 2 SPORTs NBA-podcast.

- Jeg tror ikke de overlever det. Jeg tror ikke de kommer indenfor i slutspillet.

I det seneste afsnit af podcasten 'NBA på TV 2 SPORT' kan du også høre den tidligere Basketligatræner Thomas Quaade fortælle om den tidligere danske basketballspiller Christian Drejer, og så giver Peter Wang også sit bud på hvilke NBA-hold, der har de bedste bænkenheder.

Du kan finde det seneste afsnit af TV 2 SPORTs NBA-podcast på iTunes og Soundcloud under titlen 'NBA på TV 2 SPORT' eller lytte til det lige her:

Link til Soundcloud-profil her.

Link til ITunes-profil her.