Fornyet spænding i toppen af Eastern Conference

16x9
De forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers vandt blot syv af 15 kampe i januar måned. Foto: Gregory Shamus / Scanpix Denmark

Clevelands seneste formdyk og Washingtons forrygende spil i januar, har skabt et nyt hieraki i toppen af NBAs Eastern Conference.

Jeg tror at Boston er det hold, der bliver ved med at ligge nummer to. Jeg tror at Cleveland skal til at kigge sig over skulderen.

Peter Wang

Selvom februar er årets korteste måned, så er vi nu trådt ind i en markant måned i NBA-kalenderen - udover sæsonens All-Star-weekend kommer vi også til at passere sæsonens trading deadline (23. februar), så der bliver nok at snakke om i de næste fire uger.

For flere NBA-hold, kan februar også være måneden hvor man rejser sig ovenpå en skuffende januar - det kan blive aktuelt for de forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers, der tabte hele otte kampe i den forgangne måned.

- De spiller ikke godt lige nu, Jeg tror at Cleveland skal kigge sig over skulderen, for Boston har fået tingene til at fungere, vurderer NBA-ekspert Peter Wang i den seneste udgave af TV 2 SPORTs NBA-podcast.

Boston Celtics og Washington Wizards er begge rykket en tak frem i rangering i Eastern Conference efter den seneste uge, og der kan blive heftig kamp om placeringerne i toppen af øst.

I podcasten bliver der også stillet skarpt på et af bundholdene i NBAs østlige halvdel, Orlando Magic, og står det til Peter Wang, så skal der en større oprydning til før Florida-mandskabet kan se startet på noget stort igen:

-  Evan Fournier vil jeg beholde, Nikola Vucevic syntes jeg er undervurderet. Men alt andet...Jeg syntes der er rigtig mange spillere man kan sende væk.

Hør mere om de seneste nyheder og Peter Wangs vurdering af situationen i Orlando Magic, i det seneste afsnit af TV 2 SPORTs NBA-podcast. Find afsnittet på ITunes eller SoundCloud under titlen 'NBA på TV 2 SPORT', eller lyt til det lige her:

Link til Soundcloud-profil her.

Link til ITunes-profil her.