- Her kommer der handler i NBA

16x9
Paul Millsap og Carmelo Anthony er de to største navne på rygtebørsen. Foto: Cary Edmondson / Scanpix

Om præcis to uger lukker transfervinduet for NBAs 30 klubber - vi har set nærmere på hvor der kan ske handler.

Torsdag d. 23. februar klokken 21.00 passerer vi den såkaldte 'trade deadline' i NBA - herefter er det ikke længere tilladt for ligaens 30 klubber, at bytte spillere og draftpicks for denne sæson.

Dermed er der blot 14 dage til at forbedre sit hold, rydde op i sin trup eller sikre fremtidige spillere, og perioden op mod den årlige trade deadline, er altid en spændende tid for spillere, trænere og fans.

- Lige nu har vi to hold, der kan vinde mesterskabet. Cleveland Cavaliers og Golden State Warriors. Jeg kan ikke forestille mig nogle andre kan komme i en finale. Med mindre de gør noget, og det er der hvor det kan blive interessant, siger Peter Wang i TV 2 SPORTs NBA-podcast.

I denne uges afsnit gennemgår Peter Wang sammen med Jacob Prytz Hansen, samtlige 30 NBA-mandskaber op mod sæsonens trade deadline, og selvom eksperten frygter en småkedelig periode, så er der stadig masser at holde øje med, i de næste to uger:

- Jeg er sikker på at der kommer til at ske noget hos Denver Nuggets. Der kommer til at ske lidt i Phoenix og jer er sikker på, at der kommer til at ske noget i Orlando. Det forlanger fanbasen af holdet, vurderer Peter Wang.

Hør Peter Wangs og Jacob Prytz Hansens vurderinger af trade-landskabet i NBA, i det seneste afsnit af TV 2 SPORTs NBA-podcast - find afsnittet på ITunes eller SoundCloud under titlen 'NBA på TV 2 SPORT', eller lyt til det lige her:

Link til Soundcloud-profil her.

Link til ITunes-profil her.