Denvers unge stjerner erobrede USA

16x9
Jamal Murray blev kampens spiller. Foto: DAN ANDERSON / Scanpix Denmark

Fredag aften ved All-Star weekenden tilhører de unge i NBA. Her mødtes 20 af de bedste første- og andenårs spillere fra USA og resten af verden.

Basketball er amerikanernes spil, og her regerer de. Eller sådan var det i hvert fald tidligere.

Nu er de internationale spillere kommet med på niveau, og en kamp mellem de unge stjerne fra USA mod et hold fra resten af verden, er nu en helt lige affære.

Formatet med US vs. World er prøvet af de seneste tre år ved All-Star, og stillingen efter gårdsdagens kamp er 2 – 1 til World Team.

I går blev World Team anført af  to unge talenter, der til dagligt går på banen for Denver Nuggets.

Jamal Murray (Canada) og Nikola Jukic (Serbein). Jamal Murray blev draftet i 2016 som nummer 7, han var altså en spiller som NBA havde fået øjnene op for, han var ikke gået under radaren. Det var Jokic derimod.

Denver havde allerede i 2014 et godt øje til den lange Serber, og snuppede ham i NBA draften 2014 som nummer 41. Jokic blev i Europa et ekstra år, og i 2015 kom han til Denver.

Vi kan regne med Murray

16x9
Murray var varm bag treeren Foto: RONALD MARTINEZ / Scanpix Denmark

Og i år var det netop Denvers to talenter, der tog overskrifterne. Jamal Murray viste med al tydelighed, at han er en spiller vi skal regne med i fremtiden. Specielt i anden halvleg tog Murray over. 27 af  hans 36 point (flest af alle i kampen) blev scoret efter pausen, og krydret med hele 11 assist, var det helt naturligt at Murray blev kåret til kampens MVP.

Men havde det ikke været Murray, der var løbet med titlen som kampens spiller, var valget nok faldet på Denvers anden stjerne – Nikola Jukic. Jokic var kun 2 assist fra en triple-double (12 point, 11 rebounds  8 assist). Måske ikke så overraskende, når man kigger på hvordan Jokic  har spillet i februar måned. To triple-doubles (Warriors, Bucks). Karriere bedste 40 point mod Knicks og 21 rebounds mod Warriors. 4 blocks mod Timberwolves.

Udover duoen fra Denver, var der flere fine og præstationer. Hjemmebanefavoritten Buddy Hield scorede 28 point, men var ikke helt varm nok bag trepointslinine, hvor han kun ramte 3 ud af 12 forsøg bag trepointslinien.

221 cm. høje Porzingis scorede 24 point og tog 10 rebounds.  Karl Anthony Towns var solid med en double-double (24 point, 11 rebounds).

The Tank imponerede

16x9
Frank Kaminsky spillede godt i kampen. Foto: Bob Donnan / Scanpix Denmark

SOIK-titlen (Største Overraskelse i Kampen) gik til Frank Kaminsky III.

Frank The Tank spillede en fremragende kamp, og sluttede med imponerende 33 point på bare 16 skudforsøg. Han ramte 9 ud af 13 treere, og var i slutningen af kampen en enmands-hær, der holdt US inde i kampen. Det var dog ikke nok, og Team US må nu vente et helt år, før de kan få bragt balance i regnskabet mod World Team.

Nikola Jokic er allerede nu en stjerne, ikke kun hos World Team, men i hele NBA. Karl Anthony Towns dominerer for Timberwolves. Porzingis er bedste spiller i New York.

Murray, Hield, Booker, Embiid (med på sidelinien), Turner og Saric – fremtiden ser lys ud. NBA er i sikre hænder.