Bedre nu end før - disse fire NBA-hold får topkarakterer

16x9
Andrew Boguts debut for Cavaliers varede ikke engang et minut. Foto: Ken Blaze / Scanpix Denmark

Når målet er NBA-slutspil og eventuelt en finaleserie, skal der ofte hentes forstærkninger ind til holdet, midt i en sæson - her er fire tophold, der

Flere af de bedste hold opruster frem mod NBA-sæsonens slutspil.

Trading deadline er passeret og flere af de bedste hold i NBA går stærkere mod slutspillet.

De forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers er som udgangspunkt en af de helt store vindere - på trods af at de nu er blevet ramt af endnu en en skade.

Jeg mener at vi uden tvivl kan pege på fire tophold, der er klart bedre nu, end de var før All-Star-pausen i midt februar:

Cleveland Cavaliers.

Nye ansigter: Kyle Korver (trade), Derrick Williams (fri på markedet), Deron Williams (købt ud af sin tidligere kontrakt), og Andrew Bogut (købt ud af sin tidligere kontrakt).

LeBron James får som regel det bedste frem i sine holdkammerater, og Kyle Korver er endnu et eksempel:

  • 32 kampe hos Atlanta Hawks: 41% på treere
  • 20 kampe hos Cleveland Cavaliers: 49% på treere

Korver fylder 36 år om få dage, og er ikke helt så hurtig som tidligere i karrieren - men skyde kan han stadig.

Er du fri finder LeBron dig, og er Korver fri, så scorer han som regel. Kun Stephen Curry fra Golden State Wariors (44%) har af aktive spillere en højere trepointsprocent for karrieren.

Kyrie Irving og LeBron James har spillet for mange minutter i denne sæson, og en backup-point guard har manglet hos de forsvarende mestre.

Det er der blevet rodet bod på - den tidligere tredobbelte All-Star Deron Williams er nu i Cleveland.

Meget dygtig pick and roll spiller, stor og stærk (190 cm) point guard, der kan spille med og uden bold - han kan styre angrebet med stjernerne på bænken.

Målet med resten af den regulære sæson må være, at holde LeBron James frisk til slutspillet. Deron Williams giver dem en god mulighed for netop dette.

Deron Williams skal aflaste både Kyrie Irving og LeBron James.
Deron Williams skal aflaste både Kyrie Irving og LeBron James. Foto: Mike Ehrmann / Scanpix Denmark

Sidenote:

Andrew Bogut var startende center for Golden State Warriors' mesterskabshold i 2015 - en af ligaens bedste forsvarsspillere tæt på ringen.

Han er en dygtig afleverer fra highpost og en fantastisk screener - efter at være blevet tradet og derefter købt ud af sin daværende kontrakt, skrev han under med Cleveland, som var det optimale sted for ham, for definitivt at spille med om et mesterskab.

(Kort efter jeg skrev dette, brækkede Bogut benet efter 52 sekunder i Cavaliers-uniform. Super ærgerligt for Bogut, og også for Cleveland. Det ændrer dog ikke på, at Cavs får topkarakter efter deadline).

Alt i alt har Cavaliers fået præcis hvad LeBron gerne ville have. En playmaker, endnu en trepointsskytte og en tough guy i Derrick Williams.

Måske allervigtigst, hverken Boston Celtics, Golden State Warriors, Los Angeles Clippers eller San Antonio Spurs har rykket på sig.

Cavaliers er, trods skaden til Bogut, kommet fantastisk forbi sæsonens trade deadline

Samlet karakter 12.

Serge Ibaka er kommet til Toronto Raptors fra Orlando Magic.
Serge Ibaka er kommet til Toronto Raptors fra Orlando Magic. Foto: AL BELLO / Scanpix Denmark

Toronto Raptors

Nye ansigter: Serge Ibaka (trade), PJ Tucker (trade).

Serge Ibaka: En af de bedste forsvarsspillere på powerforward-positionen. Han skyder over 40 % bag trepointslinien og kan bytte på screeninger og følge med mindre spillere ud bag trepointslinien. Derudover er han blandt de bedste shotblockere i ligaen.

PJ Tucker: Perfekt ”Three and D” spiller. Kan med sin fysik matche op med højere spillere. Han skyder indtil videre 43% på treere, i seks kampe for Raptors.

Raptors manglede kvalitet på den store forward-position. Det problem er løst til fulde.

Det er nu muligt at spille stort og småt. Især det første er nødvendigt, hvis Raptors skal kunne true LeBron og Cavaliers.

Karakter: 12

Lou Williams scorede 27 point i sin første kamp for Houston Rockets.
Lou Williams scorede 27 point i sin første kamp for Houston Rockets. Foto: Troy Taormina / Scanpix Denmark

Houston Rockets

Nyt ansigt: Lou Williams (trade)

Head Coach Mike D’Antoni har fået konstrueret et hold, som nærmest udelukkende skyder treere eller afslutter tæt på kurven.

47% af alle skud kommer bag trepointslinien. Eneste hold i NBA over 40%.

Mellemdistanceskuddet er ikke eksisterende. Kun 9% af alle afslutninger skydes mellem feltet og trepointslinien.

Aldrig har et hold skudt så mange treere - 40 pr. kamp, syv flere end nummer to Cleveland. Og det har virket. Rockets har NBA’s næstbedste angreb, kun overgået af Warriors.

Nu er Lou Williams kommet til og han passer perfekt til det Rockets vil - han er faldet hurtigt og problemløst ind.

Elleve afslutninger pr. kamp, heraf syv treere. (36%). Rockets råder nu over ligaens to højest scorende bænkspillere – Lou Williams (18.3p) og Eric Gordon (16.9p).

Kan de skyde om kap med Warriors vil tiden vise. De er i hvert fald bedre rustet nu, end før All-Star-pausen.

Karakter: 10.

Bojan Bogdanovich er kommet til fra Brooklyn Nets.
Bojan Bogdanovich er kommet til fra Brooklyn Nets. Foto: Patrick Smith / Scanpix Denmark

Washington Wizards

Nye ansigter: Brandon Jennings (købt ud af sin tidligere kontrakt), Bojan Bogdanovic (trade).

Hovedstadsholdet Washington Wizards gik til pause ved All-Star-pausen med måske ligaens dårligste bænk - 23 point pr. kamp leverede spillerne fra bænken, hvilket var næstdårligst i hele NBA.

Ud fra mørket kom Bojan Bogdanovic, dansende til tonerne af 18.2 point i snit over de sidste fem kampe + en trepoints-procent på 65% + to kampe med season-high 27 point + endnu en season-high 29 point i nattens sejr over Phoenix Suns (blandt andet med 16-16 fra straffekastlinjen).

Brandon Jennings har kun spillet med i tre kampe indtil videre, men også han er en potentiel scorer, der kan aflaste startende point guard John Wall, når det bliver nødvendigt.

Wizards har fået pondus fra bænken – det var det de manglede. Godt nok ikke en Kevin Durant, men en lille Bojan. Ikke dårligt af Scott Brooks' mandskab.

Karakter: 10