Tyske Dirk Nowitzki har ændret NBA-ligaen med sit spil

16x9
Tyske Dirk Nowitzki har spillet for NBA-klubben Dallas Mavericks siden 1998. Foto: USA TODAY SPORTS / Scanpix Denmark

NBA-profilen Dirk Nowitzki er mere end bare point - han skabte skabelonen for en ny type spiller i NBA.

Da tyske Dirk Nowitzki i sidste uge,nettede sit point nummer 30.000 i NBA, meldte han sig ind i en yderst eksklusiv klub - blot fem andre NBA-spillere har scoret over 30.000 point, og listen tæller ikoniske profiler som Kobe Bryant, Michael Jordan og Kareem Abdul-Jabbar.

Udover de mange point, har karrieren blandt andet også budt på en titel som ligaens 'Most Valuable Player', samt et mesterskab tilbage i 2011.

Men den lange tyskers indvirkning på NBA-ligaen, går udover hans egne personlige præstationer: 

- Der er få spillere i NBA-historien, der har haft lige så meget indflydelse på spillet som Dirk Nowitzki. Den prototype af den store mand, der kan træde ud på gulvet og skyde, revolutionerede den måde man spillede i NBA på, vurderer basketball-kommentator Jens Laulund i denne uges udgave af TV 2 SPORTs NBA-podcast.

Med sine 213 centimeter, høje afvikling af sit skud og sin eminente skudteknik, har Dirk Nowitzki kunne trække sin direkte modstander længere væk fra kurven, og dermed ændret dynamikken mellem de ti spillere på banen.

- Han er en af de få spillere, der har ændret spillet og den måde som alle hold tænker på, konkluderer Jens Laulund.

Du kan høre mere om Dirk Nowitzki i den seneste afsnit af TV 2 SPORTs NBA-podcast, hvor der også snakkes om situationen hos New York Knicks og den kommende slutspil i den danske Basketliga.

Find podcasten på ITunes eller SoundCloud under titlen 'NBA på TV 2 SPORT', eller lyt til den lige her:

Link til Soundcloud-profil her.

Link til ITunes-profil her.