Oversigt - her er ugens basketballkampe på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT

16x9
Boston Celtics og Cleveland Cavaliers mødes natten til torsdag. Foto: Maddie Meyer / Scanpix Denmark

Der er masser af underholdning på programmet i denne uge, hvor du kan se ti direkte basketballkampe på TV 2 PLAY.

Med overgangen fra marts til april, er det for alvor begyndt at spidse til i den amerikanske basketballliga NBA, og samtidig også i den danske Basketliga.

Vi er netop trådt ind i den sidste hele uge af NBA-ligaens grundspil, hvor der fortsat er spænding om placeringerne i ligaens to halvdele - især kampen om førstepladsen i den østlige halvdel (eastern conference) har fanget manges interesse, og i denne uge venter der faktisk en direkte duel mellem nummer et og to, når Boston Celtics får besøg af Cleveland Cavaliers natten til torsdag.

Men også i Basketligaen, byder marts måned på interessante og afgørende kampe - mandag aften venter den afgørende kamp fem i kvartfinaleserie mellem Hørsholm 79ers og SISU, og torsdag skydes sæsonens semifinaler igang, når Bakken Bears møder Svendborg Rabbits og de forsvarende mestre fra Horsens IC får besøg af enten Hørsholm eller SISU.

Vi kan derfor se frem til en meget afgørende uge i både den amerikanske og den danske basketballliga, hvor du kan se hele ti direkte basketballkampe på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Søndag aften sidder Thomas Bilde og Peter Wang klar i NBA-studiet, med endnu en topkamp fra eastern conference, når de forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers gæster Atlanta Hawks i Philips Arena.

Herunder kan du se en oversigt over ugens kampe:

Mandag 18.00

Hørsholm 79ers vs. SISU (5. DM kvartfinale - TV 2 SPORT)

Tirsdag 02.00 (natten til onsdag)

Oklahoma City Thunder vs. Milwaukee Bucks (TV 2 PLAY)

Onsdag 02.00 (natten til torsdag)

Boston Celtics vs. Cleveland Cavaliers (TV 2 PLAY)

Torsdag 18.00

Bakken Bears vs. Svendborg Rabbits (1. DM semifinale - TV 2 PLAY)

Torsdag 02.00 (natten til fredag)

Atlanta Hawks vs. Boston Celtics (TV 2 PLAY)

Fredag 02.00 (natten til lørdag)

Houston Rockets vs. Detroit Pistons (TV 2 PLAY)

Lørdag 00.00 (natten til søndag)

Charlotte Hornets vs. Boston Celtics (TV 2 SPORT)

Lørdag 02.30 (natten til søndag)

San Antonio Spurs vs. Los Angeles Clippers (TV 2 SPORT)

NBA Sunday (kommenteret direkte fra TV2s NBA-studie)

18.00: New York Knicks vs. Toronto Raptors (TV 2 PLAY)

21.30: Atlanta Hawks vs. Cleveland Cavaliers (TV 2 PLAY)