NBA-profil anholdt af politiet

16x9
Zach Randolph i en direkte duel mod LaMarcus Aldridge. Foto: Justin Ford / Scanpix Denmark

Seks politibiler blev beskadiget i forbindelse med en aktion natten til torsdag, hvor også NBA-spilleren Zach Randolph blev anholdt.

Sacremento Kings-spilleren Zach Randolph er natten til torsdag blevet anholdt. Det skriver ESPN.

Randolph blev arresteret af Los Angeles politi, fordi NBA-spilleren var i besiddelse af hash.

Politiet i Los Angeles har fortalt til tv-stationen ABC-7, at betjente var ude på en rutinepatrulje, da de stødte på en gruppe, der blokkerede en vej mens de drak alkohol, røg hash og hørte høj musik.

Ifølge politiet forsøgte de at opløse gruppen, og det var i forbindelse med det, at der opstod uroligheder.

Under aktionen blev seks politibiler beskadiget.

36-årige Zach Randolph skiftede efter denne sæson fra Memphis Grizzlies til Sacramento Kings, som han har skrevet en to-årig kontrakt med.

Randolph har været udtaget til All-Star holdet to gange i sin 16-årige karriere. En karriere der også tidligere har budt på sammenstød med politiet.

Tilbage i 2009, da Zach Randolph spillede for LA Clippers, blev han anholdt for at have kørt spirtkørsel. Clippers gav ham dengang en karantæne på to kampe.