NBA-programmet er på plads: Her er sæsonens fedeste kampe

16x9
LeBron James får 1. juledag mulighed for at få revanche for sidste års finalenederlag mod Golden State Warriors. Foto: Kyle Terada / Scanpix Denmark

Spilledatoerne i verdens bedste basketliga er blevet fastlagt, og det byder blandt andet på et brag af en åbningsaften, samt et heftigt juleprogram.

Det er et puslespil uden lige, der skal gå op, når verdens største basketliga, NBA, skal have fordelt 1230 kampe over seks måneder.

Det puslespil er nu faldet på plads, og den kommende sæson har allerede en række spændende datoer på plakaten. Blandt andet byder det på to topkampe på åbningsdagen, et hæsblæsende juleprogram og en række spillere, der vender tilbage til deres tidligere hjemmebaner.

Det tætpakkede program, hvor hvert hold spiller 82 grundsspilskampe, er desuden blevet rykket en uge frem, og det betyder som noget nyt, at ingen NBA-hold i år skal spille fire kampe på fem dage.

Vi har herunder samlet nogle af sæsonens mest interessante kampdatoer.  

17. oktober: NBA's åbningsdato

Årets NBA-kampagne starter ud med et brag, når fire af årets titelkandidater åbner op for sæsonen.

2017-18-sæsonens første kamp bliver en gentagelse af NBA-semifinalen fra i maj, når LeBron James' Cleveland Cavaliers møder Boston Celtics. Umiddelbart efter tager mestrene fra Golden State Warriors imod en af årets outsidere fra Houston Rockets, og så er NBA ligesom i gang.

15. november: Stortalenter mødes for første gang

Midt i november gælder det første møde mellem de to spillere, der blev valgt først i sommerens NBA draft. Førstevalget Markelle Fultz fra Philadelphia 76ers tørner sammen med Los Angeles Lakers, der har fænomenet Lonzo Ball på holdet, og selvom det ikke er to formodede tophold, så er det alligevel et længe ventet møde.

13. december: Bliver Paul George hyldet eller hånet?

Stjernespilleren Paul George nåede syv år hos Indiana Pacer,s inden han her til sommer blev sendt til Oklahoma City Thunder i en byttehandlen. Den 13. december vender han så tilbage til sin gamle hjemmebane, hvor det bliver spændende at se, hvordan Indianas publikum tager imod ham, efter at han i lang tid har villet væk fra klubben.

25. december: Kæmpe kampe på 1. juledag

Vanen tro byder 1. juledag på flere store opgør. Blandt andet mødes Cleveland Cavaliers og Golden State Warriors for første gang siden finalekampene i juni, men også opgørene mellem Oklahoma City Thunder og Houston Rockets, samt Boston Celtics mod Washington Wizards står på årets julemenu.

15. januar: Chris Paul kommer retur til Los Angeles

En af NBA's største profiler Chris Paul har over sommeren skiftet fra Los Angeles Clippers til Houston Rockets, og midt i januar går turen tilbage tilbage til Staples Center i Los Angeles for første gang siden skiftet. Paul var i mange år den bærende kraft på holdet, men han nåede aldrig at vinde noget for klubben.  

28. marts: Gordon Hayward vender tilbage til Utah

Denne sommeren droppede 27-årige Gordon Hayward Utah Jazz til fordel for Boston Celtics. Til marts næste år vender han så tilbage til Utah for første gang siden sin skifte, og spørgsmålet er hvilken modtagelse Hayward får fra sit tidligere hjemmepublikum.

11. april: Sidste spilledato

I de seneste tre år er de sidste slutspilspladser først blevet fordelt i sæsonens sidste spillerunde, og i år skal flere af de hold, som forventes at komme til at slås for en slutspilsplads.

Blandt andet byder det på opgørende mellem Minnesota Timberwolves - Denver Nuggets, Utah Jazz - Portland Trail Blazers og Philadelphia 76'ers - Milwaukee Bucks.