Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

Flere af spillets allerstørste stjerner kigger forbi TV 2 SPORT og TV 2 PLAY i denne uge. Få overblikket over ugens NBA-kampe her.

Om en måned er sæsonens NBA-grundspil forbi - onsdag d. 11. april afvikles de sidste 12 kampe og herefter kan 16 hold begynde at se frem mod forårets slutspil, mens de resterende 14 NBA-hold kan gå på sommerferie.

I skrivende stund har blot tre hold (Toronto Raptors, Boston Celtics og Houston Rockets) definitivt kvalificeret sig til slutspillet, mens vi med sikkerhed kan udelukke Atlanta Hawks, Sacramento Kings, Dallas Mavericks, Phoenix Suns og Memphis Grizzlies som slutspilsdeltagere.

Der bliver hård kamp om slutspilspladser og positioner i de næste uger:

I Eastern Conference ser det ud til at vi har fundet de otte slutspilshold, men det er stadig uklart hvilke hold, der skal have hjemmebane i første runde af slutspillet, samt hvordan der endelige rangering kommer til at se ud.

I Western Conference er der blot halvanden kamps forskel i sejr/nederlags regnskabet på nummer fire og ti, og det er meget vanskeligt at danne sig et endeligt overblik over hvilke otte hold, der brager sammen i forårets slutspil.

Der bliver kamp til stregen og hver eneste kamp kan få betydning for den endelige stilling - i denne uge kan du se følgende NBA-kampe på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY:

Mandag 01.00 (natten til tirsdag)

Houston Rockets vs. San Antonio Spurs (TV 2 PLAY)

Tirsdag 00.00 (natten til onsdag)

Washington Wizards vs. Minnesota Timberwolves (TV 2 PLAY)

Onsdag 01.00 (natten til torsdag)

Boston Celtics vs. Washington Wizards (TV 2 SPORT)

Torsdag 01.30 (natten til fredag)

San Antonio Spurs vs. New Orleans Pelicans (TV 2 PLAY)

Fredag 01.00 (natten til lørdag)

Oklahoma City Thunder vs. Los Angeles Clippers (TV 2 PLAY)

Lørdag 23.00 (med danske kommentatorer)

Milwaukee Bucks vs. Atlanta Hawks (TV 2 PLAY)

NBA Sunday (med danske kommentatorer)

18.00: Toronto Raptors vs. Oklahoma City Thunder (TV 2 PLAY)

23.00: New Orleans Pelicans vs. Boston Celtics (TV 2 SPORT)