Danmark taber til Hviderusland i EM-kval

16x9
Danmark leverede langt fra en toppræstation mod Hviderusland og tabte. Foto: TV 2 SPORT

Danmarks herrelandshold i basketball tabte på hjemmebane 79-84 til Hviderusland i sin EM-kvalifikationsgruppe.

Det danske herrelandshold i basketball kæmpede søndag aften for at vinde sin EM-kvalifikationsgruppe, da Hviderusland var på besøg i Næstved. 

I en tæt forestilling til sidst måtte Danmark dog se sig besejret, da Hviderusland var kølige i slutfasen og vandt kampen 84-79. 

En sejr til Danmark ville have sikret videre avancement fra gruppen til det afgørende gruppespil, hvor Europas 32 bedste nationer deltager. 

Danmark var bagud efter første periode med 15-19, og anden periode blev også tabt. Her var Hviderusland foran 39-31. 

Før sidste periode var Danmark bagud 52-58, men holdet formåede at skabe spænding i sidste periode, men hviderusserne var stærkest til sidst og hentede sin første sejr i kvalifikationsgruppen. 

Her topper Danmark stadig og har nu fem point foran Hviderusland med fire point og Sverige med tre point for en kamp færre. 

Danmark mangler at møde Sverige i Malmø til februar, og her kan Danmark stadig selv afgøre sin videre skæbne i EM-kvalifikationen.