Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

16x9
Giannis Antetokounmpo og Milwaukee Bucks står overfor de forsvarende mestre her på fredag. Foto: Benny Sieu / Ritzau Scanpix

Der er masser af NBA-underholdning på TV 2 SPORT i denne uge, hvor vi har hele otte direkte kampe på programmet.

VI har netop rundet den første kvarte del af NBA-grundspillet 2018-19, hvor ligaens 30 mandskaber alle har spillet mellem 20 og 25 kampe.

Flere hold har fået etableret sig i toppen af ligaens to halvdele - Eastern Conference har fra start af været domineret af en trio af hold, bestående af Toronto Raptors, Milwaukee Bucks og Philadelphia 76ers, mens Western Conference har været noget mere diffus i sæsonens første uger.

Her har hold som Denver Nuggets, Los Angeles Clippers og Golden State Warriors dog hængt ved og udgør (sammen med et genopstået Oklahoma City Thunder-mandskab) stadig toppen af NBAs vestlige halvdel.

Flere af disse tophold kigger forbi TV 2 SPORT i denne uge, hvor der er otte direkte kampe på programmet - især onsdagens møde mellem Raptors og 76ers, samt fredagens duel mellem Bucks og Warriors er værd at holde øje med.

På søndag sidder Thomas Bilde og Peter Wang klar i NBA-studiet, hvor de kommenterer opgøret mellem Detroit Pistons og New Orleans Pelicans, efterfulgt af kampen mellem Toronto Raptors mod Milwaukee Bucks.

Herunder kan du danne dig et overblik over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Mandag 01.30 (natten til tirsdag)

Toronto Raptors vs. Denver Nuggets

Tirsdag 01.00 (natten til onsdag)

Indiana Pacers vs. Chicago Bulls

Onsdag 02.00 (natten til torsdag)

Toronto Raptors vs. Philadelphia 76ers

Torsdag 02.00 (natten til fredag)

Boston Celtics vs. New York Knicks

Fredag 03.30 (natten til lørdag)

Milwaukee Bucks vs. Golden State Warriors

Lørdag 00.00 (natten til søndag)

Dallas Mavericks vs. Houston Rockets

NBA Sunday:

21.30: Detroit Pistons vs. New Orleans Pelicans (starter på TV 2 PLAY - med danske kommentatorer)

00.00: Toronto Raptors vs. Milwaukee Bucks (med danske kommentatorer)