Oversigt – her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

16x9
Første juledag er spækket med NBA-underholdning, hvor flere af spillets største stjerner kigger forbi TV 2 SPORT. Foto: Scanpix

Der er masser af NBA-lækkerier på programmet her i juledagene, hvor især d. 25. december er værd at holde øje med.

Mange forbinder julen med traditioner og det er også tilfældet i NBA, der igen i år har sammensat et yderst potent juleprogram.

Hvor den amerikanske football-liga, NFL, har Thanksgiving som deres mærkedag, så er den 25. december én af de vigtigste datoer i NBA-kalenderen – siden 1947 har de såkaldte ’Christmas Day’-kampe været fast inventar i den amerikanske basketballliga og er blevet afholdt i samtlige sæsoner siden (på nær ’lock-out-sæsonen i 1998-1999).

I år kan du se fire meget interessante opgør d. 25. december, hvor Thomas Bilde og Peter Wang byder på fuld julehygge i NBA-studiet. Her kigger flere af ligaens absolutte tophold forbi, med stjerner som Giannis Antetokounmpo, James Harden, Kevin Durant og LeBron James klar til at levere.

Derefter er der naturligvis kampe hver eneste nat og inden 2018 bliver til 2019, kan du lige nå at blive klogere på hold som Brooklyn Nets, Detroit Pistons og Miami Heat, der alle kigger forbi TV 2 SPORT her i weekenden.

Der er, kort fortalt, rigtig meget at se frem til her i kalenderårets sidste uge - herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Tirsdag (1. juledag)

18.00: New York Knicks vs. Milwaukee Bucks (med danske kommentatorer)

21.00: Houston Rockets vs. Oklahoma City Thunder (med danske kommentatorer)

23.30: Boston Celtics vs. Philadelphia 76ers (med danske kommentatorer)

02.00: Golden State Warriors vs. Los Angeles Lakers (med danske kommentatorer)

Onsdag 02.30 (natten til torsdag)

San Antonio Spurs vs. Denver Nuggets

Torsdag 02.00 (natten til fredag)

Houston Rockets vs. Boston Celtics

Fredag 03.00 (natten til lørdag)

Denver Nuggets vs. San Antonio Spurs

Lørdag 23.00

Milwaukee Bucks vs. Brooklyn Nets (på TV 2 PLAY - med danske kommentatorer)

NBA Sunday

21.30: Orlando Magic vs. Detroit Pistons (med danske kommentatorer)

00.00: Miami Heat vs. Minnesota Timberwolves (med danske kommentatorer)

Rigtig glædelig jul fra alle os fra TV 2 SPORT.