NBA-hold fyrer cheftræneren trods to sejre i træk

16x9
Tom Thibodeau er blevet fyret, selvom Timberwolves har vundet to kampe i streg. Foto: Tannen Maury / Ritzau Scanpix

Minnesota Timberwolves har natten til mandag annonceret, at de har sagt farvel til klubbens cheftræner og assistent efter sejren over LA Lakers.

Minnesota Timberwolves besejrede natten til mandag Los Angeles Lakers med 108-86, men det var ikke nok til at give ro i klubben.

Derfor har de valgt at tage den beslutning at fyre cheftræneren Tom Thibodeau samt assistenttræner Andy Greer med øjeblikkelig virkning.

- Vi vil gerne takke Tom for hans bidrag og ønske ham alt det bedste. Disse beslutninger er aldrig nemme at tage, men vi følte, at det var nødvendigt for organisationen, så vi kan rykke fremad, meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Scott Layden bliver i sin rolle som General Manager og lede organisationen fra dag til dag. Assistenttræner Ryan Saunders indtager trænersædet midlertidig i resten af sæsonen.

Hvis man ser på holdets to seneste resultater, er det måske svært at forstå, hvorfor de har sagt farvel til træneren. Her har holdet nemlig hentet to sejre. Først hentede de en sejr over Orlando Magic med 120-103 - og så vandt de altså med 108-86 natten til mandag,

Men fyringen er måske ikke så overraskende, hvis man kigger over holdets seneste præstationer foruden de to sejre.

Holdet har nemlig meldt ud, at de har slutspilsambitioner. Men da klubben kun er nummer 11 halvvejs inde i sæsonen, er der langt op til top-otte, der ville indfri ambitionerne.