Mogens Palle fylder 85 år: Her er de bedste anekdoter

16x9
Mogens Palle runder i dag endnu et hjørne. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

TV 2 SPORT har talt med syv tidligere og nuværende boksere under Mogens Palle. De har fortalt deres bedste anekdoter om fødselaren.

85 år og still going strong.

I mere end 60 år har Mogens Palle (1934) været en aktør i bokseverdenen, hvor han har været både promotor og matchmaker.

- Han har gjort utroligt meget for dansk boksning og sågar også for amatørboksning. Han er en legende i Danmark og også i verden. De kender ham jo overalt i verden, siger Rudy Markussen.

- Det var en ære at være under Mogens Palle som bokser, for det var de bedste, der skrev under med ham dengang. Og det var en stor ære for mig, fordi jeg fik den chance, jeg altid havde drømt om, fortæller Jimmi Bredahl.

Han er en af de syv boksere, Mogens Palle har gjort til verdensmester. 33 er blevet europamestre.

Og flere kan støde til, for 85-årige Mogens Palle er aktiv endnu. På 62. år.

- Da jeg startede hos ham, lovede han mig, at han ville gøre mig til verdensmester, inden jeg fylder 30 år. Han går ind i boksningen med alt, hvad han ejer, siger den nuværende Palle-bokser Sarah Mahfoud.

Respekt på trods af retssager

Den lange historie om Mogens Palle er imidlertid også en historie om en temperamentsfuld og kompromisløs forhandler, der kunne være “stædig som et ged”, som Brian Nielsen formulerer det.

Flere gange er Mogens Palle raget uklar med sine boksere. Og i enkelte tilfælde er han også endt i retten.  

For eksempel med Mads Larsen og Rudy Markussen, der det til trods begge udtaler sig i rosende vendinger om deres tidligere promotor.

- Min bedste boksetid var under Mogens Palle. Jeg synes personligt, at min karriere led et knæk, da jeg stoppede hos Mogens. Det kan godt ærgre mig lidt. Jeg blev ikke den samme Rudy Markussen i ringen, efter jeg brød med ham, erkender Rudy Markussen.

Både han og Mads Larsen fortæller desuden om hårde Palles helt store svaghed.

Herunder kan du læse anekdoter fra syv af de boksere, der er eller har været i nu 85-årige Mogens Palles stald.

Anekdoter om Mogens Palle