Så mange ryttere får Danmark med til OL

16x9
Jacob Fuglsang repræsenterede Danmark ved OL i London 2012 Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Den Internationale Cykel Union har netop offentliggjort, at Danmark kan stille til start med tre ryttere i landevejsløbet ved OL i Rio.

Når startskuddet lyder bliver til OL i RIO, bliver det en dansk trio, som skal repræsentere de danske farver på ruten ved Copacabana. Det er netop blevet offentliggjort af den Internationale Cykel Union, UCI.

På startstregen vil i alt 144 cykelryttere kæmpe om OL-medaljerne. På  enkelstarten vil 40 ryttere dyste i kampen mod uret.

Landstræner Lars Bonde ser frem til OL, selvom Danmark kun kan stille med tre ryttere. Landstræneren har været ovre og se på forholdene i Rio, og han har allerede tænkt over hvilke ryttere Danmark skal satse på.

- Det blir en hård hård rute, der er mange, som satser på herrernes landevejsløb, hvor Jakob Fuglsang eller Jesper Hansen begge kan tage en overraskende medalje. Men de største muligheder lægger i holdløbet banen, og ved omnium hos herrene, udtaler Lars Bonde til TV2/Sport. 

Til OL London i 2012 havde Danmark fire ryttere med i landevejsløbet og to til enkelstarten. Og dermed har Danmark to ryttere færre med i landevejsdisciplinerne. Dengang repræsenterede Matti Breschel, Lars Bak, Jakob Fuglsang og Nicki Sørensen Danmark.

Det er verdensranglisten, der er afgørende for, hvor mange ryttere nationerne kan stille med til landevejs-disciplinerne. Først bliver der kigget på World Tour-listen, som er ranglisten, hvor World Tour-holdene kæmper om pointene. Her sluttede  Danmark i 2015 på en 19. plads, hvis Danmark havde været blandt de fem bedste nationer, kunne det maksimale antal af fem ryttere deltage. I stedet for World Tour-listen bliver Danmark rangeret på Europa Tour-listen, hvor holdene fra Pro-Continental niveau kan køre point ind. Takket være Søren Kragh Andersen og Rasmus Guldhammer sluttede Danmark på en 9. plads og kan dermed få tre ryttere med.

Vores norske konkurrenter kan stille start med fire ryttere i landevejsløbet, altså en mere end Danmark. Det er resultatet af en flot sæson fra norske ryttere som Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen.

Udtagelsen til landevejen skal ikke forveksles med udtagelsen til bane disciplinerne, hvor Danmark allerede har kvalificeret sig til 4 km holdforfølgelsesløb og til omnium med til guldmedalje vinder Lasse Norman Hansen.