Chris Juul skal køre OL-enkeltstart

16x9
Christopher Juul-Jensen skal repræsentere Danmark i enkeltstart ved OL Foto: Polfoto

Christopher Juul-Jensen skal repræsentere Danmark ved enkeltstarten under OL i Rio de Janeiro.

Det bliver landevejsrytteren Christopher Juul-Jensen, der skal repræsentere Danmark ved OL-enkeltstarten i Rio.

Den 27-årige rytter, som i øjeblikket kører Tour de France, opnåede en af sin karrieres største sejre, da han sidste år vandt DM i enkeltstart, og nu skal han så prøve kræfter med en udfordrende rute på hele 59,6 kilometer i Rio, hvor rytterne to gange skal op over Grumari-stigningen på 1,2 kilometer, der stiger med syv procent.

Foruden Chris Juul har Danmark to ryttere til start i landevejsløbet fire dage forinden; Chris Anker Sørensen og holdkaptajn Jakob Fuglsang. En af disse tre ryttere skal køre enkeltstarten, og teamchef Lars Bondes valg faldt altså på Orica-BikeExchange-rytteren.