Contador blev offer for Oricas genistreg: - Vi stod meget alene

Alberto Contador var ærgerlig over, han glippede podiet, men han anerkender Orica-BikeExhange for deres taktik.

Det er kun lykkedes Alberto Contador at slutte på podiet i en Grand Tour, når det har været som vinder.

Og i årets Vuelta a España fortsatte den statstik.

Før løbets sidste bjergetape lå den spanske klatrer ellers på tredjepladsen med et minut ned til Esteban Chaves på fjerdepladsen.

Men Contador og resten af Tinkoff-mandskabet blev udmanøvret af Chaves' hold, Orica BixeExhange.

Chaves stak af før den sidste stigning, hvor han i en taktisk genistreg fik en holdkammerat til at komme tilbage. 

Han kunne trække det store læs for colombianeren hen til sidste den sidste stigning, som Chaves endte med at køre alene opad.

Contador havde nærmest ikke noget af sit hold tilbage til at lukke hullet, og dermed glippede podiet for Tinkoff-rytteren.

- Sponsorerne og jeg foretrækker helt klart også podiet frem for fjerdepladsen.

- Vi havde sat os et helt andet mål. Men omstændighederne ved løbet var, som det var. Orica havde en god taktik, og vi stod meget alene, siger han til TV 2 SPORT.

Der mangler stadig én etape af årets Vuelta, men da det er en flad etape, ender det højst sandsynligt i en sprinterafslutning.

Du kan se etapen på TV 2 SPORT med studie fra klokken 16.45.