Top 10 til diskussion: Her er Bjarne Riis' bedste ryttere

16x9
Bjarne Riis har haft mange stjerner på sit cykelhold. Fabian Cancellara ligger helt i top. Foto: Scanpix

Hvilke 10 ryttere har været de bedste og mest betydningsfulde på det cykelhold, der startede med at hedde Team Jack and Jones, og som sluttede med at

Vi havde et redaktionsmøde på vores lille redaktion forleden. Jeg havde ingen idéer at byde ind med, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Min redaktør sukkede lidt.

- Er det ikke Tinkoffs sidste World Tour-løb i denne weekend, inden de lukker holdet, spurgte han, og forsøgte at sætte mine tanker i gang.

- Joh, det er det. Men har vi ikke fortalt den historie, svarede jeg uden at bide på.

Han sukkede lidt igen og forsøgte på ny.

- Kan du ikke lave en top 10 over de bedste ryttere, der har været på holdet siden begyndelsen.

En top 10. En liste. En netklassiker, når man ikke ved, hvad man skal byde ind med som journalist.

Men jeg tænkte lidt over det. Der har været så mange stjerner på Jack and Jones/CSC/Saxo Bank/Tinkoff-holdet. Hvem har været de bedste ryttere? De største stjerner? De mest betydningsfulde ryttere siden den spæde start i 1998? Og kan der overhovedet blive plads til en dansker?

Jeg spurgte mine twitter-followers. Der er så mange derude, der ved mere om cykling end mig. De husker også bedre.

Den leg var der heldigvis mange, der gerne ville deltage i. Og der var mange forskellige bud ud fra forskellige kriterier. Nogle valgte med hjertet. Andre helt nøgternt ud fra resultater og statistik. Jeg læste dem alle sammen, og jeg lod mig inspirere til at lave min top 10. 

Jeg har samlet et udvalg af de mange top 10-lister fra twitter-brugerne i bunden af denne kommentar. Men først til min egen liste. 

Jeg har lavet listen ud fra resultater, stjernestatus, betydning for holdet og med et skvæt af egen præference. Sådan skal en liste være. Personlig. Der skal jo være noget at diskutere ud fra over en øl i baren. I er velkommen til at hive mig i ørene senere.

Og resultaterne skal vel at mærke være opnået, imens rytteren kørte på holdet. Det udelukker blandt andre Michael Rasmussen.

Og nej, jeg har ikke fået plads til danskere. Ej heller dansker-darlingen Jens Voigt. Der er ingen danskere, der har lavet store nok resultater i forhold til de udenlandske stjerner, og trods Voigts glimrende resultatliste og likeabilty ryger han lige akkurat ud af top 10. Bjarne Riis er uenig, men det vender jeg tilbage til. 

Here goes:

Top 10: De bedste ryttere

Og se så lige hvilke navne, jeg ikke har fået plads til. Stuart O’Grady, Jens Voigt, Bobby Julich, Nick Nuyens, Roman Kreuziger, Michael Rogers, Nicholas Roche, Andrea Tafi, Michele Bartoli. Store navne med store resultater. Og nå ja, danskerne Matti Breschel, Rolf Sørensen, Nicki Sørensen, Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen og Jakob Piil.

Det er faktisk ret uhørt, at et hold gennem så mange år - med kortvarige undtagelser - har kunnet præstere så mange store navne og ligge i toppen af international cykelsport. 

Men en liste er som nævnt personlig. Synes jeg. Så lad mig derfor lige inddrage nogle af de mange svar, der kom på twitter, da jeg lagde spørgsmålet ud i plenum. 

Tidligere sportsjournalist, Lars Werge, som har dækket cykelsport og skrevet en bog om Team CSC, sætter nedenstående top 10. Lars Werge har en forkærlighed for Matti Breschel, og det giver ham selvfølgelig adgang til listen. Sådan kan man jo have sine præferencer. 

Michael Boye sætter et hold, som er næsten magen til mit. Han har dog givet en plads til Tristan Hoffman i stedet for Rafal Majka. 

Anders Schelde Mai er min mand! Vi er i hvert fald enige om, hvilke 10 ryttere, der skal være på listen. 

Alexander Sten sætter også en rangorden, og han tør sætte en dansker på holdet. Jakob Piil. Piil spillede da også en stor rolle på holdet, og vandt en etapesejr i Tour de France i 2003, og han vandt Paris-Tours, som dengang var et større løb end i dag. 

Rigtigt mange har fundet plads til Jens Voigt på deres top 10-liste. Voigt var også vigtig, så jeg forstår det godt. Jeanette er en af dem. 

Min kollega Thomas Kristensen vil også være med i legen. Han har kommenteret Tour de France i flere år på TV 2, og været vært på Tour de France-studiet i de senere år. Han havde så svært ved at vælge 10 ryttere, at han valgte 11. Og der er et overraskende navn i blandt. David Zabriskie.

I 2005 vandt Zabriskie prologen i Tour de France med den hurtigste gennemsnitshastighed nogensinde, og han kørte fire dage i den gule trøje. Den præstation glemmer Thomas Kristensen ikke. 

Og her kommer så det skæveste bud af dem alle sammen, jeg har modtaget. Point på hipster-kontoen, men jeg er ikke enig, Jacob Chr. Nielsen. Pointen her må være, at de nedenstående navne var med i begyndelsen af holdet og var med til at skrabe point sammen, som gjorde at holdet kunne stige i graderne. 

Kim Plesner, der står bag cykelbloggen Veloropa, sætter følgende hold. Han finder også plads til Jens Voigt. 

Mathias Achermann har mange af de samme navne med, som flertallet nævner, men han smider en ny mand i spil. Eller rettere en ret gammel mand. Nemlig Matteo Tosatto. Italieneren startede sin karriere i 1998, og han kører stadig på cykel i det professionelle felt. Han har været på holdet siden 2011, hvor han mest af alt har gjort sig som bomstærk hjælperytter. 

 Og her kommer så et bud indefra holdet. Det er holdets mekaniker Rune Kristensen, som også vil lege med. Rune spurgte først om det var personlighed eller resultater, der spillede ind i udvælgelsen. Da jeg svarede, at der skulle være resultater bag, men at jeg vil lade den være lidt åben, satte han følgende hold. Han har fundet plads til Jakob Fuglsang og Lars Bak. 

Min kollega Jasper Stadum har dækket et hav af cykelløb som journalist, og han har set endnu flere. Han vil også lege med, og han har fundet plads til Stuart O'Grady, som vandt Paris-Roubaix i 2007. 

Jeg udelukkede Michael Rasmussen med den begrundelse, at han kun var i kort tid på Team CSC, og at han først lavede sine resultater på Rabobank. Men der er én, der har fundet plads til Kyllingen.

Tak fordi I ville lege med. Mange gode bud, som utvivlsomt vil blive diskuteret. Sådan er det.

Og skal vi så ikke lige slutte af med at høre, hvordan manden bag det hele vil rangere sine stjerner? Vi bad Bjarne Riis om at lave sin liste. Hør ham selv fortælle det herunder. Jeg kan afsløre så meget, at han har en lidt overraskende rytter i toppen af sin liste. Og det handler om rytterens betydning for holdet. Det giver faktisk mening.

Bjarne Riis sætter her navnene på de bedste ryttere han har haft på sit cykelhold, som lørdag kørte det sidste løb nogensinde.